Integration: - I USA er somalierne en succes
Af: 1. suppleant til Odense Byråd, Konservative Roya Moore
Klumme

Sommeren 2014 var jeg på et studiebesøg i USA. Formålet var at få indblik i amerikanske metoder i forhold til bekæmpelse af bandegrupperinger i udsatte boligområder.

Turen gik blandt andet forbi Minneapolis. Det er en by med ca. 400.000 indbyggere, og iblandt dem USA's største koncentration af somaliere - ca. 25.000 - i øvrigt den største gruppering af somaliere uden for Somalia selv.

Set i forhold til de integrationsproblemer, vi i Danmark har med særligt somaliere, så lyder det som opskriften på kaos.

Men i USA er det en succes. Somalierne nyder stor respekt i lokalsamfundet, og en sammenligning mellem somaliere i henholdsvis Malmø og Minneapolis (lavet af den svenske forsker Benny Carlson) viste tydeligt de markante forskelle.

Somalierne i Minneapolis klarede sig på alle parametre bedre end somaliere i Malmø. For eksempel var andelen af selvstændige erhvervsdrivende næsten 30 gange så høj blandt somaliere i Minneapolis.

Mit første gæt var, at man i USA simpelthen havde været heldig med at få en større andel af somaliere med højere kompetencer sammenlignet med Danmark. Men det kunne ikke underbygges med fakta.

Jeg fokuserede på kvinderne. Her var forskellene særligt store. I USA var flere af de somaliske kvinder enlige mødre - og de klarede sig betydeligt bedre end deres danske søstre både med hensyn til sprog, uddannelse og arbejde.

Og vejen til integration går gennem kvinderne. Mænd er ikke gode til at tilpasse sig. Kvinderne derimod er vant til at skulle sørge for familiens overlevelse - og de opdrager børnene. Udfordringen er, at overlevelsestilgangen passer meget bedre til den amerikanske kultur, hvor man er tvunget til at klare sig selv, end den passer til den danske velfærdsmodel.

Nu har vi fået gang i en nødvendig debat om netop somaliske kvinder i Danmark. Derfor synes jeg, at vi bør lære af erfaringerne fra USA.

Den første erfaring er, at somaliske kvinder ikke er nogen sølle stakler, som vi skal tage særlige hensyn til.

Den anden erfaring er, at pisken virker bedre end guleroden; det er til mere skade end gavn at øse generøst ud af velfærdsydelser.

Den tredje erfaring er, at somaliske kvinder kan blive selverhvervende og bidragende - hvis de får det rigtige skub og nogle muligheder.

Det er latterligt at debattere, om somaliere generelt skulle være en byrde for samfundet. Somaliere er lige så forskellige som alle andre; de kommer med en anden kulturel baggrund. Og den kulturelle baggrund harmonerer dårligt med velfærdssamfundet. Derfor går vejen til integration via forskelsbehandling.

Velfærden skal væk, og skal erstattes af personligt ansvar.