Integration. Det er en hån, man ikke vil lære dansk


Integration. Det er en hån, man ikke vil lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Juul Rasmussen, Storkeløkken 62, Kirkendrup
Billede
Debat. 

Grotesk, trist og forargeligt lyder det fra politikerkredse i forbindelse med den genopblussede debat om somalieres gøren og laden. De her fremsatte udsagn kan ingen vist være uenig i, da det i sagens natur er helt utilgiveligt, at disse ikke etniske danske fravælger at tilpasse sig de danske spilleregler. Uvilje til integration og en ubændig hang til at køre på frihjul er mere reglen end undtagelsen.

At man ikke har til hensigt at tilegne sig det danske sprog, er en hån mod et land, som disker op med et i alle retninger bugnende tagselvbord. Det er sørgeligt at være vidne til, at somaliske kvinder stiller sig pinligt til skue i fjernsynet, hvor seerne blev delagtiggjort i, at alle som én ikke kunne en stavelse dansk. Denne kendsgerning tog kvinderne dog tydeligvis helt afslappet, hvilket nok var den fornemmelse, de fleste seere sad tilbage med.

I tv-indslaget kom det endvidere frem, at disse kvinder ikke er tilbageholdende med at få børn. Så lige på dette punkt er man ganske fremme i skoene, og om ikke andet, så bliver tiden da brugt til ét og andet.

Koncernchefen i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning, Susanne Kvolsgaard, er nået til den erkendelse, at man står med en udfordring. Hun mener endog, at der måske tidligere burde have været lavet en mere helhedsorienteret indsats. Undskyld mig, Susanne Kvolsgaard, men er du ikke lidt sent ude med disse meldinger? Dine konklusioner er der for så vidt ikke meget nyt i og i grunden kun, hvad vi andre har vidst i mange år.

Når der nu i Vollsmose er så stor en gruppe, som ikke vil vi danskere, endsige påtage sig arbejde samt lære sproget, hvorfor så i al evighed yde disse kontanthjælp? Når man har været i et fremmed land i så mange år, og fortsat ønsker at hænge sammen som ærtehalm, er det vel ikke for meget forlangt, at disse hjælper hinanden internt også rent økonomisk forstås. Det burde være en overkommelig opgave, at kunne skillinge sammen og således på denne måde få råd til at opretholde en fornuftig livsførelse.

I hvor høj grad skal vi fortsat have statskassen åben for at understøtte muslimske interesser og behov? Vi er vidner til, at muslimske friskoler langtfra lever op til de opstillede krav og regelsæt. Udgifterne til tolkebistand er ingenlunde for nedadgående, og frikadellerne i danske børnehaver har trange kår.

Er vi efterhånden ikke derhenne, hvor den danske offervilje nærmer sig zenit?

Men har slet ingen af os da noget godt tilovers for muslimer og andre udefra kommende etniske ? Jo, forhåbentligt da.

Det hører med til billedet, at jeg i en længere årrække har været eksamensvagt på Syddansk Universitet, hvor et endog højt antal studerende er anden og tredje-generations indvandrere. Det er i høj grad både interessant og berigende for os seniorer at følge disse unge mennesker i et multietnisk miljø, hvorfra de fleste forhåbentlig til sin tid bliver i stand til at varetage måske endog betydelige og vigtige poster i vort samfund.

Så nej, jeg er på ingen måde muslimhader eller religionsforskrækket i øvrigt. Der skal imidlertid ikke lægges skjul på, at jeg tilhører en generation, som forlanger noget for noget. Og dette uanset hvorfra i verden man kommer.

Integration. Det er en hån, man ikke vil lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce