Det danske skolelandskab ændrer sig i disse år, fordi flere og flere forældre fravælger folkeskolen og i stedet sender deres børn på privatskole. I nogle fynske kommuner har privatskolerne erobret en tredjedel af eleverne fra folkeskolen.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge en privatskole frem for den lokale folkeskole?

Hvad kan folkeskolen efter din mening gøre for at klare sig bedre i konkurrencen med privatskolerne?

Hvad kan privatskolerne gøre for at blive endnu mere attraktive over for forældre og børn?

Niels Andersen, Fredensgade 33, Odense C
billede
Illustration: Mikkel Damsgaard Petersen

Jeg har arbejdet i begge skoleformer og foretrækker privatskolen. Det hele handler om elevens udbytte af ni års undervisningspligt. At gøre dem klar til at indgå i samfundet med holdninger og kompetencer. Privatskolens største force er den korte vej fra idé (omstilling) til tilpasning og udførsel i praksis. Med klare holdninger i samarbejde med forældre. Ingen bureaukratiske og forsinkende processer fra idé til handling - og opfyldelse af mål. Den helt store knast i det øjeblikkelige skolebillede er fortolkning og udførelse af ledelsesretten.

På privatskolen har det altid været ledelsen, der har sat pejlemærkerne. Men ingen privatskole kan overleve, hvis ikke det sker i tæt samarbejde med de ansatte (lærerne o.a.). Folkeskolen kan kun blive bedre ved at decentralisere og indrage aktørerne i højere grad. - Og så handler det jo i høj grad om økonomiske rammer og politiske ideologier.

Lone Hegaard Andersen, Vibevænget 4, Tommerup

Jeg tror, at den "nye" skolereform har været med til at flytte elever fra folkeskole til privatskole. De lange skoledage (35 timer for overbygning + transport) viser en stigende tendens til stress-lignende symptomer hos folkeskoleelever, og da mange folkeskoler er pressede på økonomi, har de ikke de rigtige ressourcer til at løfte opgaven med inklusion.

Det gavner hverken børn, der skal inkluderes eller de børn, der ellers har fungeret godt. Friskolerne er ikke underlagt reformen på samme måde og har større frihed til at skemasætte dagene som aldrig er lige så lange. Vores folkeskoler og lærere skal have mere indflydelse på skolens opbygning. De ved om nogen, hvordan vores børn lærer bedst, og jeg synes, politikerne lytter for lidt til fagfolk.

Christian Berg Hansen, Assensvej 212, Millinge

Jeg er stor tilhænger af friskoleidéen, men jeg tror, det bedste, vi kan gøre for vores børn, er at se på skolesystemet i Finland, hvor de kun har folkeskoler, som bliver kørt på samme måde som vores friskoler.

Ivan Mortensen, Damhusvej 28, Odense C

Privatskolerne har den fordel, at forældre mener, deres børn får en bedre undervisning her. Folkeskolerne må argumentere for, at de har lige så dygtige lærere som privatskolerne. Folkeskolerne har fået reduceret deres ressourcer af Folketinget, og det må de argumentere for at få ændret, så de har samme vilkår som privatskolerne.

Ole Falk, Vindegade 52, Odense C

Folkeskoler har en ubehagelig tendens til at rette ind efter laveste fællesnævner, så larmende, uengagerede og frække elever (som jo er forældrenes ansvar) sætter dagsordenen.

Jeg forstår udmærket de forældre, der ikke vil finde sig i sløve elever og slendrian og vælger privatskolerne.

Henning Thorup, Vestergade 37, Aarup

Som jeg har skrevet i nogle læserbreve gennem de senere år, så er jeg ikke tilfreds med den måde, vores skolesystem fungerer på. Fri- og privatskolerne har jo en hel del goder, som folkeskolerne ikke har. Folkeskolen arbejder efter de regler og normer, som den seneste skolereform siger, hvorimod privatskolernes lærere arbejder mere som før skolereformen, med mere selvstændighed.

Og man kan modsat folkeskolen sige nej til nogle elever. Det kan folkeskolen ikke.

Men vi skal da have friskoler, hvis der er nogle, der ønsker at oprette dem. Men det er ikke fornuftigt, at skatteyderne skal betale et tilskud på 75 procent af udgifterne pr. elev. Opret alle de friskoler, I vil, men vores samfund betaler hele driften af folkeskolerne, så lad os sige, at tilskuddet blev sat ned til 50 procent, så ville vi kunne slippe for så mange skolelukninger.

Helge Levin, Bjergmarken 25, Odense S

En forudsætning for en forbedring af folkeskolens anseelse er, at elever "udenfor pædagogisk rækkevidde" bliver overført til specialklasser og vejledet af specialister.

Jack Odgaard, Odensevej 37, Faaborg

Jeg synes, der skal være plads til begge. Det gælder om samarbejde, og det må om ingen omstændigheder være folkeskolens eller kommunen job at få lukket eller skæv konkurrence overfor private eller friskoler, men derimod samarbejde - også når der skal visiteres.

Niels J. Langkilde, fhv MF (KF

)

Det vigtigste er, at forældrene har valgmuligheder. Det giver to store fordele: 1. Forældrene får den skole, som de mener er bedst for barnet, og de kan flytte barnet, hvis skolen udvikler sig i en forkert retning.

2. Det får både de private og de offentlige skoler til at fokusere på at udvikle sig godt og skabe god læring for børnene, og det får dem til at udnytte de til rådighedværende midler bedst muligt.

Det er meget vigtigt, at dette valgfrihedens system sikrer, at sammenhængskraften i vort samfund bevares. Det sker ved klart at definere målene med undervisningen og ligeledes sikre, at de bliver evalueret ensartet.

Johnny Duvander, Grenvænget 15, Svendborg

Der er absolut nogen, der har godt af (trives/lærer ikke nok) at komme på en privatskole, men jeg er grundlæggende imod privatskoler, når grundlaget for kommuneskoler så forsvinder i mindre samfund.

Allan Bech, Sybillesvej 96, Korinth, Faaborg

Folkeskolen bør være folkets skole for alle børn. Her har man en garanti for, at alle elever mødes på trods af sociale skel, og den mangfoldighed er det svært at bevare i diverse friskoler.

Folkeskolen har dog i de seneste år været ude for mange problemer. Alt for store klasser og i visse områder har der været en alt for stor overvægt at tosprogede elever, hvilket kan give en relevant undervisning meget store problemer.

Når dertil kommer, at vilkårene i folkeskolen er blevet tvunget ned over hovedet på lærere og elever af regering og KL, skal det ende med en flugt til de private skoler.

Sparekravene til kommunerne har medført sammenlægning af skoler med elevers og forældres flugt til privat-skolerne til følge.

Man kan kun håbe på, at de nuværende forhandlinger må ende med en rimelig løsning på folkeskolernes problemer, men det ser desværre lidt håbløst ud i disse dage.

Kim Kærsgaard, Rødegårdsvej 155, Odense M

For mig at se er den helt store forskel den "forretningsmodel", man arbejder efter. I folkeskolen er man af den primære opfattelse, at når bare man måler børnene, på f.eks deres skrive-, læse-, regnefærdigheder, er målsætning i orden.

I privat- og friskoler har man en anden og mere overordnet målsætning med børnene, og så kommer det at skrive, læse og regne i princippet af sig selv.

Jeg mener, at selvfølgelig skal børnene lære at skrive, læse og regne i grundskolen. Det er derfor, børnene er der. Men hvordan de lærer det, og hvordan man stiller kravene, bør i stedet være målsætning. Det er det spørgsmål, jeg synes, folkeskolen mangler at stille sig selv. Der er også flere ressourcer i privat- og friskoler. Også blandt forældrene. Og det er en uheldig og selvforstærkende negativ tendens for folkeskolen.

Knud Erik Banke, Hyrdevangen 5, Brønshøj

Den eneste fordel, der er ved folkeskolen, er, at der har forældrene betalt for "undervisningen" via skatten.

Privatskolernes fordele er mange. Underviserne har bedre arbejdsbetingelser, eleverne skal ikke give afkald på de danske værdier, ingen bøvl omkring eventuelle måltider og sangvalg ved højtider osv.

Byrådssuppleant for Dansk Folkeparti i Odense Kommune Niels Erik Søndergård, Rasmus Rasks Alle 95, Odense SV

Det er dyrt at have børn i privatskoler, så det er ikke en mulighed for alle. Privatskolernes fordel er, at de kan stille de pædagogiske konsekvenskrav over for både forældre og børn, der skal til for at skabe gode forhold for orden og indlæring.

Folkeskolen har brug for at kunne stille de samme pædagogiske konsekvenskrav til både forældre og børn, som privatskolerne kan.

Connie Jensen, Rugårdsvej 350, Odense NV

Folkeskolerne er de seneste år ramt af reglerne om inklusion. Efter en periode som lærervikar har jeg ofte oplevet, hvordan et-to børn i en klasse kan ødelægge undervisningen for resten af klassen.

Og udfordringen ligger ikke i, at ungerne er uopdragne, men de har behov for at lære på en anden måde og have en helt anden attention, end én lærer kan give, når der er 23-25 andre elever, der også skal lære noget.

Og så længe "inklusionen" lever i sin nuværende form, lige så længe vil folkeskolen blive nedprioriteret af mange til fordel for privatskoler.

Marianne Gjerløv Lauritzen, Holger Bisgårdsvej 1, Glamsbjerg

Dette er ikke et direkte svar på jeres spørgmål, men en erindring fra min egen barndom angående privatskoler: Det var de velhavendes børn, der ikke var i stand til at bestå mellemskoleprøven, der blev sendt til de velhavendes privatskoler (Saligheden/Zahles skole og lignende).

Så da jeg blev spurgt, om vores ældste barn skulle starte i 1. klasse på privatskolen i Glamsbjerg, var mit umiddelbare svar: Nej, det skal han da ikke. Han kan godt klare sig i folkeskolen. Vi var tilflyttere, der ikke kendte til den fynske "kultur" på skoleområdet.

Selv startede jeg på Katrinedalskolen i København, da Inger Merete Nordentoft var skoleinspektør. Der var flere meget dygtige lærere, vi sad i rundkreds i dansktimerne, og vi fik undervisning i seksuallære. Det var kun i de første fem klasser, at jeg gik der, da jeg kom på et gymnasium fra 6. klasse.

Der var stor ballade om I. M. N., da hun gik hen og fik et barn uden at være gift; gamle tanter prøvede at overtale mine forældre til at få min søster og mig flyttet til den skole, der blev resultatet af bruddet. Men vi blev i Storkereden, Katrinedal, mens de forargede flyttede til Søndagsskolen. Min far var medlem af Det Konservative Folkeparti og lærer på en anden skole, men vidste hvor dygtig, I.M. N. og de fleste lærere var, så vi forblev på skolen. Hans eneste reaktion var: at da vores formodede hankat gik hen og fik killinger, hed den ikke længere Pelle, men Inger Merete.

Bo Pedersen, Agnetevej 35, Odense

Folkeskolen - folkets skole, er med til at danne grundstammen i det velfærdssamfund, vi vel alle ønsker. Velfærdssamfundet udspringer af folkelige fællesskaber, bl.a. andelsbevægelse, arbejderbevægelse, boligbevægelse. Ofte bruges begrebet sammenhængskraft, når man skal måle styrken på vore fællesskaber i samfundet.

Et af vore fællesskaber er folkeskolen. Her mødes børn fra hjem med politiske, kulturelle, etniske og sociale forskelligheder. Børnene i folkeskolen oplever en mangfoldighed i måden, familierne i dagens Danmark indretter sig på. Folkeskolen er en af de få steder i samfundet, hvor børn får mulighed for at danne kammeratskaber der former dem som åbne og tolerante voksne.

Det er derfor værd at opfordre de såkaldt ressourcestærke forældre, der fravælger folkeskolen, at tænke en ekstra gang på værdierne fællesskab og sammenhængskraft.

Per Mørck Christiansen, Rugvænget 19, Ullerslev

Politikere og embedsapparatet - på alle niveauer - er nødt til at erkende, at det største eksperiment med den danske folkeskole er slået fejl. Ikke fordi intentionerne ikke var gode, men hverken lærere, forældre, ledelse og ikke mindst økonomi og bygninger var klar.

Elever fra specialklasser blev som oftest kastet ind i for dem et uoverskueligt miljø uden den nødvendige støtte, og uro i klassen er en af de største grunde til elevflugten fra folkeskolen. Åbn øjnene og især ørerne - lyt til forældre og lærere - folkeskolen står til at redde - men det kræver bedre bygningsmasse og bemanding på de udsatte steder.

Dette skrevet af en tidligere souschef og lærer.

Finn Sørensen, Rulkehøjen 8, Odense S

At privatskolerne har erobret en tredjedel af eleverne i nogle fynske kommuner skyldes nok, at vi har set mange skolelukninger netop i de mindre kommuner, og her har forældrene oprettet en privatskole for at holde det nære samfund aktivt.

Privatskolerne generelt har fået stor succes, fordi mange er utilfredse med den inklusion, man fra politisk hold har besluttet skal ske i folkeskolen.

Dette betyder, at nogle af de bogligt stærke elever føler sig for lidt udfordret og keder sig i timerne. På nogle skoler bruger man at sætte en stærk elev sammen med en mindre stærk og ikke så boglig elev. På den måde skal nogle elever være med til at trække læsset. Det er derfor naturligt at disse søger privatskolerne, hvor engagementet fra både lærere og elever er højere.

Man ser ikke de samme problemer med mange vikarer, som der er i kommuneskolerne. Der er mere pli, en bedre disciplin og den uorden med f.eks. snavsede toiletter, forfaldne skoler og generelle ligegyldighed med den daglige orden, ses ikke i privatskolen.

Derfor har privatskolerne så stor søgning. Man forstår godt de forældre, som sender deres børn i privatskolerne for at sikre barnets engagement.

Peder Clemmensen, Fuglebakken 250, Snestrup, Odense NV

Alle forældre ønsker for deres børn en lille skole, som ligger tæt ved, hvor de bor. Skolesammenlægninger og længere afstand til skolen, samt folkeskolens image, som et sted hvor lærerne kun tager hen for at føre faglig kamp, er medvirkende årsag til privatskolernes fremgang.

Formålet med folkeskolereformen og kommunernes skolesammenlægninger var ellers, at give folkeskolen større muskler og børnene et bedre tilbud, så alle kom med. Offentlig eller privat skole? Tja, foreløbig begge dele.

Ole West Hansen, Ørnevej 1, Assens

Det er såre simpelt: Såfremt man vil bevare folkeskolen, må skolen være, hvor befolkningen ønsker den skal være, fysisk placeret, derudover er man nødt til at øge forældreindflydelse, både hvad angår undervisning som undervisnings personale.

Til sidst men ikke mindst de fysiske rammer skal gøres attraktive, ved at både brugere og personale for et ejer forhold til de fysiske rammer. Og det skal være legalt at stille krav, og der skal være konsekvens hele vejen rundt.

Carlo Pedersen, Toftevænget 17, Nyborg

Fordel ved privatskoler er nok, at forældre selv kan vælge skole, og have indflydelse. Ulempen er nok mest økonomisk, da der jo skal betales for friskolen. Folkeskolen lider nok mest under den skiftende politiske ændringer, regler og regler, der aldrig når at blive virkende, og for mange dårlige lærere, der ikke magter at sætte sig respekt.

Privatskolerne har vel egentlig elever nok, men skal de have flere, så er mund til mund metoden nok den bedste - sælger.

Allan Hejnfelt, Mosegårdsvej 28, Odense C

Folke- eller privat-/friskole? Tjah, lærerne har samme uddannelse, eksamen i 9. klasse er den samme osv.

Folkeskolen lider dog hårdt under, at uforstandige politikere og djøf'er har alt for stor indflydelse og vil detaljestyre forholdene f.eks. lærernes arbejdstid. Den byrde lider friskolerne ikke under i samme omfang, hvad giver dem en fordel. Hvis folkeskolen igen skal være hele folkets skole, må uforstandigheden vige for forstandigheden, dvs. lærernes og skoleledelsernes langt større indflydelse.

Susanne Bækholm, Sadolinsgade 49, Odense M

Folkeskolen er og skal være det bærende element i samfundet. Det er her børnene dannes og udvikler sig, så vi fortsat kan bygge vores samfund på demokrati og tolerance. Privatskolerne bliver let små lukkede samfund, der henter deres elever fra "identiske" hjem, hvad angår samfundsmæssig status og kulturel baggrund.

Hvis folkeskolen skal kunne håndtere alle udfordringer med inklusion, etnisk mangfoldighed, forskellige læringsstile osv., skal lærernes arbejdsforhold forbedres, og folkeskolen skal sættes fri, så der kan tages højde for forskellighederne.

Vi skal genskabe respekten for lærerne og for folkeskolen, så folkeskolen igen kan indtage den plads, der rettelig tilkommer den: Den vigtigste demokratiskabende og demokratibærende institution i vores samfund.

Klaus Thormann, Fjordtoften 11, Faaborg

De offentlige folkeskoler er blevet dræbt i politikernes iver for at ændre eet eller andet. Folkets skole er ikke folkets længere, det er politikernes skole, og derfor stritter folkeskolen i alle mulige og umulige retninger.

Privat- og friskolerne er kendetegnet ved én retning og én værdinorm. Her behøver man ikke at tage om "alles" børn, men man kan udstikke en retning, og sætte pris på, så skolen reelt retter sig mod bestemte samfundsgrupper. I samme øjeblik man gør det, er man ikke en friskole, så er man en privatskole.

Det er der nogen, der opfatter som frihed - jeg opfatter det som en splittelse af det folkelige fællesskab, der har været mantraet i dansk skolehistorie, og i friskoleverdenen, siden Grundtvig og Kold. Vi er på vej ud i en "privatskoletænkning" og ikke en "friskoletænkning."

Vi har mange friskoler på Fyn, der kender idéerne bag det at drive friskole. Men vi har også en stor del, der ikke fatter, at en friskole ikke er en privatskole.

Nu er folkeskolen talt så langt ned, i den hellige privatiserings navn, at det er svært at se de styrker, den har. Men vi ser at den folkelige mangfoldighed viger mere og mere i alle skoletyper, og gennem inklusion og krav om rummelighed, kvæles folkeskolen i elever, der ikke er undervisningsparate. Vil man stoppe denne udvikling må fri- og privatskoler tage deres del af de elever, som er svære at indpasse i et mere og mere akademisk undervisningsmiljø. Ellers er alt privat for eliten, og folkets skole for det modsatte. Kvaliteten af undervisningen er høj, både i fri- privat- og folkeskole. Når man opfatter undervisningen som "bedre" i de private skoler, skyldes det tilvalget og betalingen! Ingen vil vel betale for noget der er ringe?

Faktum er, at folkeskolen ikke fravælges på grund af dårlig undervisning, men på grund af opgaver, som den ikke har økonomi til at løfte.

Carsten Nielsen, Lindegårdsvej 23, Millinge

Bureaukratiets overvældende ansigt viser sig også i skolevæsenet. Overdokumentation tager tiden fra undervisningen, især i de kommunale skoler. De private skoler har ikke kommunale chefer hængende for at kontrollere.

Slip skolerne fri, og lad forældre og elever bedømme om en skole har det der skal til. Ellers skal de kunne vælge en anden skole.