Ingen varme hænder til mig, tak
Af: Chefredaktør Peter Rasmussen

Flere varme hænder i ældreplejen lyder som en god ting og som noget, vores gamle automatisk fortjener - ja, næsten har krav på. Men hvis jeg tænker 20-30 år ud i fremtiden til de år, hvor jeg selv skal til at lukke butikken, så vil jeg - i hvert fald lige nu - foretrække at få hjælp til at klare mig selv. Hellere en spiserobot, så jeg med en eller anden grad af værdighed selv kan tage næring til mig end at blive madet af en ung sosu-assistent. Og hellere et vasketoilet, så jeg selv har styr på den del af den personlige hygiejne end at overlade det til andre mennesker. Ingen varme hænder til mig i den anledning, tak.

Derfor synes jeg også, at det er helt fint, at Esbjerg Kommune i øjeblikket undersøger mulighederne for at skyde en chip i nakken på demente, så de ikke forvilder sig væk fra deres hjem og ind i farlige situationer. Sådan en chip vil jeg gerne have, hvis jeg på et tidspunkt famler rundt i demensens mørke. Hellere bevare en grad af frihed end at blive spærret inde af varme hænder på et plejecenter.

I søndagsavisen skrev vi om Plejecenter Lundtoft i Vejen, hvor man har forsynet de 11 beboere på Anemonen med et armbånd, der slår alarm, hvis den demente forlader sin afdeling, og igen hvis den demente nærmer sig yderdøren. Og en gang til når den demente når ud til en ring, der er gravet ned rundt om institutionen.

Glimrende løsning. Vores frihed har jo altid været reguleret efter, hvor meget af verden, vi var i stand til at håndtere. Selvfølgelig skal vi ikke have demente til at løbe forvildende omkring i jagten på eksempelvis et forlængst forsvundet barndomshjem. Men hvis en gåtur med sig selv i trygge rammer og muligheden for at komme ud i fri luft kan få tankerne til at falde til ro, så skal man da have muligheden for det. Også selv om man er dement, og selv om den frihed kun kan opnås med et alarm-armbånd om håndleddet.

Der er selvfølgelig også økonomi i det. Siden 2014 har spise- og vaskerobotter sparet kommunerne for 434 millioner kroner, viser en undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings Center for Velfærdsteknologi. Det er bare ikke det vigtigste. Langt vigtigere er det, at 78 procent af de gamle opfatter robotterne som en positiv forskel i deres hverdag. Og når det handler om ældre i egen lejlighed, så er der 82 procent, der mener, at robotterne forbedrer deres hverdag.

Lige nu er robotforskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med virksomhederne Robotize og Dictus ved at udvikle en robot, der skal flytte ind på plejehjemmene og hjælpe de gamle med for eksempel at hente vand, bære vasketøj og følge dem rundt på gangene. Sådan en robot vil jeg også gerne have, når jeg bliver gammel, så jeg ikke skal have fat i et andet menneske hver gang, jeg skal følges ud på toilettet.

Så for min skyld må de teknologiske løsninger og robotterne gerne fylde mere i ældreplejen. Flere kolde hænder og robotarme, ville passe mig fint. Man kan så håbe, at det ville give plejepersonalet mere tid til det, som de er bedst til; den menneskelige omsorg. Tid til at snakke og tid til at synge og tid til det, som de varme hænder måske er allerbedst til; nemlig at holde i hånd.