GUANTÁNAMO: I dag er det fem år siden, at Guantánamobasen fik sine første fanger, de såkaldte "illegale kombattanter" i den amerikanskledede "krig mod terror".

Det er efterhånden også en velkendt sag, at fangerne befinder sig i et retsligt skyggeland. Advokatbistand, en upartisk og uafhængig domstol, og ikke mindst en sagsbehandling, der bygger på princippet om uskyld, indtil det modsatte er bevist, er stadig helt grundlæggende menneskerettigheder, som bliver systematisk overtrådt.

For Sami al-Hajj har tilsidesættelsen af menneskerettighederne indtil videre betydet, at han er blevet banket, hans knæskaller er blevet knust, han har været holdt vågen i flere døgn og været udsat for seksuelle overgreb.

Omar Kahr er blevet tvunget til at stå i akavede og belastende stillinger i lang tid. Han er også blevet tvunget til at urinere på sig selv for efterfølgende at blive kørt frem og tilbage i sin egen urin på gulvet som en slags vaskeklud. Begge er fanger på Guantánamobasen og har endnu ikke været for en dommer, endsige talt med deres advokat.

Ikke desto mindre synes det på femte år svært at spore nogen større folkelig forargelse i Danmark over, at fangerne på Guantanamo kan tilbageholdes i årevis og udsættes for umenneskelig behandling og tortur, uden at de nogen sinde kan få prøvet behandlingen af dem ved en domstol.

Kan det virkelig passe, at vi besindige danskere pludselig har fået blod på tanden, fordi vi føler os truet på eget legeme, vores dagligdag og er konkret truet i form af terrorangreb i vores bymidte? Er vores højt besungne retsbegreber nu blot reduceret til flotte - men tomme - hensigtserklæringer?

Hykleriet er til at få øje på: Hvordan kan vi på den ene side fordømme Kina for deres systematiske overtrædelser af menneskerettigheder, kritisere de autoritære arabiske regimer for samme og samtidig ignorere eller endog acceptere overtrædelser af menneskerettigheder, når de begås af vore allierede?

Ønsker vi virkelig at besvare ondt med ondt? Amnesty International gør på femte år i træk opmærksom på de umenneskelige forhold, og senest har FBI rapporteret, at overgreb finder sted.

Jeg spørger mig selv: Mener danskere ikke, at menneskerettigheder bør gælder for alle? Uanset om man mener, at terrorister fortjener det værste, er det vigtigt at spørge sig selv, om man ønsker et samfund, hvor basale menneskerettigheder gælder for nogen, men ikke for andre?
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

Orange fangedragter mod Guantanamo

Send et postkort til Guantanamo