Af Ruth HagenHavnegade 37, Middelfart

FATTIGDOM: Det er så ynkeligt, at vi skinhelligt har brystet os af vore rekordhøje ulandsbistand og i vores betændte selvgodhed bevidst har fortiet den kendsgerning, at det ikke kun var i kolonitiden, at Europa på det groveste udnyttede de fattigste lande, men at "Fort Europa" fortsætter denne udbytning af ulandene ved at lægge told på varer fra disse lande samtidig med, at vi selv bestemmer priserne på de varer, som de er nødt til at købe af os. Altsammen for at støtte vores eget fede landbrug og industri.

Denne feje dobbeltmoral, der er kendt af enhver politiker, ville sandsynligvis være blevet fortsat, hvis ikke den 11. septembers grusomme terrorisme havde tvunget hele Vesten til at overveje og måske indse, at dét ulandene havde mest brug for er en fri vareudveksling med de rige lande for, at de kan udvikle en nyttig selvværdsfølelse og få mulighed for at skabe en konkurrencedygtig erhvervssektor og omsider befri sig for at modtage ydmygende nådsensbrød fra Vesten.

Men hvis denne sunde tanke skal lykkes, forudsætter det naturligvis, at de allerfattigste ørkenlande bliver hjulpet i gang af deres hovedrige oliebrødre, idet problemet med den store arabiske fattigdom i høj grad er et fordelings-spørgsmål af goderne mellem de rige og fattige i Østen og ikke udelukkende et vestligt ansvar, som man kunne få indtryk af.