Identitet: Europas mærkelige død
Af: Thomas Hightower, Mellemgyden 7, Odense N

Den britiske debattør Douglas Murrays udkom i 2017 med bogen "The Strange Death of Europe", som er en grundig førstehånds research af Europas mentale sygdom. Diagnosen er europæernes forsvarsløse holdning til "immigration, identitet og islam", der er bogens undertitel.

Den franske tænker og forfatter Guillaume Faye har et rammende udtryk for denne fatale europæiske syge, som han kalder for "mental aids". Den svækkede mentale modstandskraft over for den fremmed overtagelse af Europa.

Murrays giver en sober, urban beskrivelse med mange selvoplevede eksempler af den selvdestruktive vesteuropæiske katastrofe, som vil være fuldbyrdet, når flertallet indfører sharia-loven. Til den tid vil Danmark være fossilfrit.

Jeg savner i hans 343 sider lange analyse en omtale af lande og folk, som besidder den efterlyste modstandskraft, som f.eks. Japan og Singapore. Japanerne gennemskuede med det samme islams tilslørede erobringsideologi og forbød konsekvent permanent ophold for muslimer. Der er i dag omtrent lige så mange muslimer i hele Japan, som der er i Vollsmose i Odense.

Da republikken Singapore vandt sin uafhængighed fra Malaysia i 1965, bestod den af 75 procent kinesiske budister og 15 procent malaysiske muslimer. I dag har muslimerne stadig den samme 15 procent andel af befolkningen, og det skyldes en stram og diskriminerede tostrenget strategi allerede fra republikkens begyndelse: 1) håndhævning af en streng og minimal indvandring af muslimer for at regulere tilstrømningen fra nabolandene. 2) en lov, der forbyder ægteskab mellem muslimske mænd og ikke muslimske kvinder, for at modvirke den i nabolandene udbredte tvangskonvertering af gifte ikke muslimske kvinder. Hvis en ikke muslimsk kvinde vil gifte sig med en muslim, skal hun før ægteskab konvertere til islam.

Jeg ved ikke, hvordan Japan og Singapore har kunnet undgå bandbuller fra den manipulerende muslimske lobby i FN, eller retssager fra det pengestærke magtorgan OIC (Organisation of Islamic Cooperation).

Samtidig med Douglas Murrays ordrige analyse udkom en tynd ordknap beretning om Spaniens frihedskamp mod islam 711-1614, "Reconquista" "(generobring) af historiker med speciale i Spaniens middelalder, Torben Snarup Hansen. I århundreder holdt en lille skare af frie kristne til oppe i bjergene for i væbnet kamp at trodse den overvældende supermagt islam. Det er en opbyggelig historie om Europas ældste nationalstat, som efter århundredlange kampe fik trængt islam tilbage og evnede at beholde sin kristne tro.

Torben Snarup Hansen skriver kort og indsigtsfuldt om disse modstandslommer, som tiltrak kristne og jøder i generationer, fordi de islamiske maurere udøvede systematisk terror og barbariske grusomheder mod enhver, der ikke underkastede sig islam.Det er på mange måder en vigtig "bouillonterning" af en bog, bl.a. fordi den med tør humor påviser den udbredte løgn om islams høje civilisation og den fredfyldte blomstrende sameksistens imellem muslimer, jøder og kristne. Det er beskæmmende, at selv forskere og intellektuelle i Vesten lovpriser kalifatet i Córdoba og den islamiske besættelse af Spanien som et lysende eksempel på kultur og oplysning mod den mørke kristne middelalder.

En af de mest blodtørstige despoter Abdarrahman den 3., som endda korsfæstede og halshuggede tusinder af sine egne krigere, omtales på Unescos spanske hjemmeside som "tolerant, tålmodig, følelsesmæssig stabil, udstyret med sund dømmekraft, udholdende, pligtopfyldende og lige så meget arabisk som europæisk ..."