vandrammedirektiv: Der ville lyde et ramaskrig, hvis landbruget gav husdyrene mindre foder, end de har brug for. Derimod synes alle, det er fint, at vores afgrøder får 17 procent under den optimale gødningsmængde. Det sidste sker i miljøets navn.

Jeg spekulerer undertiden på haveejerens reaktion, hvis han kun måtte dyrke 83 procent af det, han kunne, i sin køkkenhave.

Man kunne også spørge om rimeligheden i, at vi holder igen på fødevareproduktionen i en verden, der sulter, men det er ikke mit ærinde. Mit ærinde er vandrammedirektivet.

Meget firkantet sagt, kræver direktivet, at store dele af vandmiljøet skal være upåvirket af menneskelige aktivitet. Personligt finder jeg kravene hysteriske, men bøjer mig for, at direktivet er politisk godkendt. Opgaven er derfor, hvordan vi opfylder det uden at sætte landbrug og fødevareproduktionen i stå.

Opgaven er ikke umulig. Vi kan godt lægge mere landbrugsjord om til natur og alligevel dyrke samme afgrødemængde - også uden at inddrage brakarealerne - men betingelsen er, at vi må gøde optimalt. Altså væk med begrænsningen på de 17 pct. Landbrugsdriften skal så koncentreres på de jorde, hvor miljøet kan tåle det, mens landmænd med følsomme naturarealer, skal holde plov og gødningsspreder væk.

I dag er ca. 23 pct. af landskabet udlagt som natur- og miljøfølsomme områder, mens byer og veje optager 16 pct. Yderligere miljøgevinster og byudvikling skal derfor tages af de sidste 60 pct. landbrugsjord, og i forvejen går dét stærkt. Alene sidste år blev landbrugsarealet ifølge Danmarks Statistik reduceret med 48.000 hektar.

Det understreger behovet for, at vi snart tager stilling til den manglende gødning, hvis danskerne og samfundsøkonomien skal bevare huldet. Natur og rent vandmiljø kan ikke sælges i sække på verdensmarkedet og indbringer dermed ikke cool cash, hverken til statskassen eller landmanden - hvis ret til at dyrke fødevarer på sin jord, vi jo i direktivets navn har konfiskeret.

Han må i stedet betales for at "dyrke" natur og miljø, for end ikke naturfredningsfolk vil have, at naturen passer sig selv.

Danskerne skal med andre ord acceptere, at landmanden ikke nødvendigvis er én, der bare producerer mælk, æg eller kød. Han kan lige så vel sørge for, at landskaber og vandmiljø ser ud - som om, vi mennesker næsten slet ikke var her.
  • fyens.dk