Jamen dog. Selv statsministeren forfalder til de lette og platte bemærkninger. Fra Kina kom der betragtninger, som statsministeren ved sin hjemkomst sikkert har fortrudt bitterligt.

Hvor alverdens børser styrtdykker, en bølge af konkurser sender familier med børn fra hus og hjem, lande går statsbankerot, så kom statsministerens ubegavede bemærkninger "hysteriske kællinger".  Hvem er det egentligt, statsministeren omtaler?

Hvis han tror, ulykkerne stammer fra unge børsflippere, som sidder og leger med aktiekurser og renter, så er det en forvrængning af virkeligheden. Som om det er enkeltpersoner i bankverdenen, der gennem køb og salg af værdipapirer skaber ulykkerne. De er blot redskaber for os alle.

Næh, sagen er langt alvorligere. Langt mere politisk - langt mere et spørgsmål om at handle ansvarligt og forudseende - de hysteriske kællinger er danske vælgere i en slem knibe

 

Efter "teknologi-boblen" ved årtusindskiftet blev der pumpet billige penge ud til folk for at sikre et øget forbrug.

Køb på kredit - hellere i dag end i morgen og skab derved arbejdspladser og økonomisk fremgang. Siden sommeren 2005 blev væksten selvbærende, og renterne blev igen hævet fra typisk to pct. til fem pct. Pludselig var gæld noget, der skulle forrentes - og det skabte gnidninger mellem bankerne og de øvrige kreditinstitutioner.

Lav rente gjorde det muligt at låne såvel til byggeri, forbrug og til at købe aktier for. Og så starter ulykkerne. Når lånearrangementerne tager overhånd, så bliver verden så indviklet og afhængigheden af den globale finansverdens funktionsduelighed så stor, at en smule mistillid stopper pengekredsløbet.

 

14 dage i oktober vil blive husket som " den finansielle nedsmeltning", hvor de rige blev fattige og de fattige - endnu fattigere og arbejdsløse. De rige mistede deres formuer i aktiekursernes fald, hvor bankerne udløste tvangssalg for at indfri gælden. Tusinder har måttet ophæve deres pensionsopsparing for at betale, hvad de pludseligt netto skyldte banken.

Der bliver rigtigt mange dejlige, fine og nyistandsatte boliger til salg i det kommende år. Firhjulstrækkernes tid er ovre.

Investeringsforeninger og pensionskasser er under pres - deres investeringer, der skulle blive til gode pensioner, mister deres værdi - og der sælges ud.

Udlandet trækker pengene ud af Danmark - hjem til indfrielse af lån.

En ond cirkel af flere sælgere end købere får kurserne til at falde og formuerne til at forsvinde.

 

Danmark står pludselig med en halveret valutabeholdning - og må beskytte sine interesser med en rentestigning, medens Euro-land kan sætte renten ned.

Prisen for at stå uden for euroen er nu på ca. to strafpoint i rente. Det berømte og tidligere så velfungerende realkreditsystem er under pres. Pensionskasserne har ikke længere pengene til at købe alle obligationerne og dermed finansiere ejendommene. Udlandet har nok at gøre med at løse egne problemer. Renten stiger.

 

Der er tre forhold, hvor man med rette kan bebrejde politikerne, at de ikke i tide udviste mod og handlekraft.

Først og fremmest skal vi have os stemt ind i den fælles valuta, så den del af bekymringerne kan deles i fællesskab. Nu er tiden moden - nærmest overmoden - så se at få den afstemning gennemført!

For det andet har der manglet reel kontrol med bankerne og andre finansielle virksomheder. At tillade, at banker optager kæmpelån i udlandet for at udlåne midlerne til bl.a. de værste banditter i ejendomsbranchen, er absurd.

Der bør laves fastere regler for bankers vækst, gearing og sektoropdeling af udlånene. Skal en bank vokse, skal det i højere grad ske for midler, aktionærer har skudt ind - og opsparet overskud. Ikke som i dag, hvor bankerne udlåner typisk ni ud af hver 10 kroner. Der kommer nye og strammere regler på internationalt plan.

For det tredje har et højt skattetryk skabt et kulturmønster, at man låner stort set hele købesummen til en ejerbolig og derefter trækker renterne fra i indkomstskat.

Lavere indkomstskat gør det muligt at spare op. Resultat: mindre følsomhed overfor rentesvingninger. Lavere trækprocenter kunne bl.a. modsvares af ophævelse af afdragsfriheden.

 

Det bliver spændende at følge vore politikere i de kommende måneder. Hvem tør sige sandhederne, og hvem tør gå foran med forslag, der kan redde nationen.

Det duer ikke at råbe "hysteriske kællinger" til vælgerne, når de nærmer sig konkursen. Det duer ikke bare at skyde skylden på den internationale finanskapital. Den findes, og vi må indrette os på at arbejde med den - og beskytte os.

Det er livsfarligt for et land, at de rige bliver fattige - så rigdom skal beskyttes - ellers er de fattige taberne..

 

Lad os være taknemmelige for olien og naturgassen i Nordsøen. Uden den ville Danmark i dag være ca. 20 pct. fattigere og taknemmelige for, at vi er med i EU - selv om vi nu betaler prisen for vor mistillid til vore naboer og ikke vil være helt med i samarbejdet.                                                                                       

Som fagøkonom har jeg aldrig før oplevet noget mere dramatisk end de 14 dage i oktober. Jeg håber aldrig at skulle opleve det igen.

Løs problemet, selv om vante forestillinger trædes under fode.

Det lysner med rentenedsættelser, men fremtiden er usikker. Hvis der ikke fastsættes nye rammer for de finansielle udfoldelser.

God weekend.
  • fyens.dk