Hyletonen i den offentlige debat: Når synes, tænker, tror og føler styrer virkeligheden


Hyletonen i den offentlige debat: Når synes, tænker, tror og føler styrer virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anna Holmgaard, journalist, forfatter, fundraiser, Sundbakken 22, Svendborg
Katrine Becher Damkjær
Debat. 

Ulvedebat: Der er ulve i Jylland, det har enhver hørt. Eller læst, måske endda set et grynet billede på Facebook. Således manifesteret i folkehavet, følelsen og frygten for ulven. Jeg kan også se, at medierne har været rigtig flittige og er taget til Jylland for at spørge dem, det går ud over, hvordan det er at leve med ulve. Jeg bliver selv følelsesmæssigt berørt af at høre og se mænd (i tv), der næsten græder, når de fortæller om, at deres lam eller får er blevet angrebet af noget med meget skarpe tænder. Det må være ubehageligt, rystende faktisk, tænker jeg.

Læg mærke til, at mit indlæg indtil videre er støttet af noget, jeg har hørt. Noget jeg har følt eller husket, noget, jeg så småt begynder at mene og have en holdning til. Det hele er knyttet op på mit følelsesregister. Der er ikke er én stump selvoplevet erfaring eller konkret fakta bag min argumentation om, at jeg synes det er noget pjat, at folk er så bange for ulve.

Næste pointe er, at det samme gælder for dem på den anden side, dem, der siger ulven er en notorisk dræber og skadedyr, der skal fjernes.

Men vi lever i et postfaktuelt samfund, hvor følelser, hvad vi synes, tænker, tror og mener har langt større vægt end evidens, historik, sammenlignelighed og test-udfald. Så følelser bliver til fakta.

Første kendsgerning er i denne ulve-misére, at ulvene ikke er skyld i alle de angreb, de beskyldes for. Som nyhedshistorien gik på DR: kun 24 ud af de 95 registrerede angreb, som Naturstyrelsens ulvekonsulenter var ude til i 2017 skyldtes reelt ulve. Resten er f.eks. hunde, guldsjakaler, sygdom, der har overfaldet de stakkels får.

Anden kendsgerning er, at det kan være næsten lige meget, hvad fakta er. Fra det øjeblik, hvor fåreavleren ser sit døde dyr på marken, kører følelseskarrusellen. Angsten for overfaldet er forvandlet til frygten for et dyr, en ulv, et, der kan ses, mærkes - og ja, skydes. Om det så er fra læserbrevsspalter eller førersædet af en bil så er hovedsagen, at man(d) kan handle på sin frygt. Dét er det eneste, der kan lindre det plagede menneske og siden stenalder- og urtid har været det, der gjorde os i stand til at overleve som stamme.

Tredje kendsgerning er, at når ulve-gruppen fra Naturstyrelsen tager ud for at tage test af de døde dyr, for at dokumentere fakta (er det en ulv eller ej) så er løbet for længst kørt. Historien om manden, hvis får blev flænset af en ulv, er allerede en fortælling, og det kan et tre minutters indslag om fakta ikke røre ved. Sådan bygges en folkestemning, en konflikt. 1,2,3.

Eftertanken er overhalet af sociale mediers føle-føle-retorik og dét problem rækker langt længere end ulve. Det har gennem alle tider været verdens bedste redskab for politikere, diktatorer, slankemiddelsælgere og vaccine-modstandere til at få magt.

Alt, der er let at tage sort-hvid stilling til - det har et kæmpe publikum. Hvorfor det er sådan, det kan man gisne om. Men det er der gudskelov også forsket i. Den nobelpris-modtagende, amerikanske adfærdspsykolog og forsker Daniel Kahnemann beviser, at tankens hastighed er en af årsagerne: Følelser er så ufatteligt meget hurtigere og nemmere at argumentere ud fra end nuancer og den tid, det tager at forholde sig til fakta. Mennesker har altid haft brug for et konkret holdepunkt i hverdagen for at knytte livsangsten op på 'noget'. Om det så er indvandrere, jøder, stammen på den anden side af floden, sukker eller gluten. Døden skal have en årsag, som man siger - og i øjeblikket er det så ulven, der er årsagen.

Beroligende, på sin egen paradoksale måde.

Men også fortvivlende. Vi er ikke kommet et kvart fodtrin længere, blot fordi vi siden århundredeskiftet begyndte at få valid videnskabelighed, forskning og fakta som argumenter. Man kan næsten sige tværtimod. Med demokratiseringen af viden, hvor alle argumentationer med forstavelsen 'jeg synes', er blevet legitime - så er vi gået tilbage. Fordi forskningen om ikke går på kompromis, men som bare 'et af en række argumenter' må kæmpe for sin plads og alt andet lige, så også kan tabe.

Her er HPV-debatten et fremragende eksempel, hvor et føleargument og en tendentiøs tv-udsendelse mobiliserede frygt. Det krævede årevis af hårdt arbejde at gøre fakta til hovedargument for vaccine og først nu er niveauet for vacciner oppe fra det lave niveau.

Det er sørgeligt. Det er livsfarligt.

Ikke bare for ulven, hvor folk nu trods fredning pløkker den ned fra forsædet. Men også for den demokratiske debat og enhver sølle stakkel, der måtte løbe ind i en folkestemning på det forkerte tidspunkt.

Indsigt er det første skridt til forandring. Gid det må være et skridt fremad.

Hyletonen i den offentlige debat: Når synes, tænker, tror og føler styrer virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce