Hvorfor står Lars Løkke ikke skulder ved skulder med de unge?


Hvorfor står Lars Løkke ikke skulder ved skulder med de unge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Morten Østergaard, partileder Radikale Venstre
Morten Østergaard - 027X6370
Debat. 

Du kan gøre alt, hvad vi forlanger. Du kan starte på en uddannelse, starte egen virksomhed eller få et job. Du kan engagere dig i frivilligt arbejde og løfte store opgaver i dit lokalområde. Men én ting skal du vide: Uanset hvor umage, du gør dig, bliver du aldrig accepteret på lige fod med os andre.

Til gengæld forlanger vi, at du skal stå på mål for de kollektive stigmatiseringer, vi hver eneste dag vælter ind over dit hjem, som i øvrigt forbeholder os ret til at kalde en ghetto. Og statsborgerskab, ja, det kan du ifølge regeringen glemme alt om.

I Vollsmose, Gellerup, Mjølnerparken og på Stengårdsvej i Esbjerg har jeg mødt de unge, der hver dag oplever den behandling på egen krop. Unge som er født og opvokset i Danmark. Som aldrig har sat en fod forkert. Og som ikke kender til andet end livet her. Danmark er vitterligt deres land. På nær når de kigger i deres pas. Her er de ikke anerkendt på lige fod med deres kammerater. Her er de ikke "rigtigt" danske.

Hvorfor er det ikke lige præcis disse unge, som både kan og vil Danmark, som Lars Løkke står skulder ved skulder med i ar­bej­det for en bedre integration?

Vi skal da række ud til dem. Fortælle dem, at vi vil dem. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at give alle unge borgere, der er født og opvokset i Danmark den ultimative tryghed og accept, ved at anerkende dem som danske?

Konkret foreslog jeg i søndags, på årets statsborgerdag, at har du bestået folkeskolens afgangsprøve og holdt dig ude af kriminalitet, så kvitterer vi med helt automatisk at byde dig velkommen som fuldt og helt medlem af det danske demokrati med et statsborgerskab. Det er et tiltrængt opgør med det "dem" og "os", som får alt for mange til at føle, at uanset hvad de gør, bliver de aldrig rigtig accepteret.

Lige siden er der tikket den ene personhistorie efter den anden ind i mine indbakker. Historier om- og fra unge mennesker, nogle har fået flotte karakterer i folkeskolen, har bestået gymnasiet med bravur og er nu i fuld gang med en videregående uddannelse. Andre fortæller om et helt liv, hvor de altid har følt sig danske, men aldrig har fået helt lov til at blive det. Nogle af dem er helt oppe i 20'erne. Ved du hvad, de er på mange stræk mere danske end du og jeg.

Den politiske reaktion fra regeringen: Vi har brug for nye stramninger. Det skal blive endnu sværere at blive dansk statsborger. Fordi? Velsagtens, fordi det er mere op­por­tunt og lettere at bedrive imagepleje end at løse virkelighedens problemer.

På udlændinge- og integrationsministeriets hjemmeside tæller de lystigt stramninger. Tænk hvis de i stedet for symbolpolitik talte mennesker, som ministeriet havde hjulpet til et bedre liv. Men det er måske nok for meget forlangt af en minister, der i sidste uge skrev således i B.T.:

"Jeg ved, at alle de venstreorienterede, de kulturradikale og alle de pæne vil fare i flint lige så snart, de har læste næste sætning: Men nogle dage sidder jeg på mit kontor med en klar fornemmelse af, at en betydelig gruppe af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark snyder, bedrager og løber om hjørner med vores tillid".

Kære Inger, du må finde en anden til at spille rollen som forarget kulturradikal. Jeg gider ikke dit forudsigelige rollespil og din ørkesløse skyttegravskrig. Det handler ikke om stram eller slap. Det handler om at give dem, der både kan og vil Dan­mark den chance og den anerkendelse, de fortjener. Jeg er optaget af at løse virkelige problemer for rigtige mennesker. Vi kan skabe bedre integration. Hvorfor ikke?

Hvorfor står Lars Løkke ikke skulder ved skulder med de unge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce