Hvorfor er ikke-medlemmer altid så sure på folkekirken?
Af: Jørgen Bai Jepsen, Kløvervej 47, Sdr. Nærå, Årslev

Replik: Kære Per Hovgaard!

Du havde et indlæg om Folkekirken torsdag den 28. december i avisen Danmark. Det er ikke fordi, jeg vil gå ind og kommentere dine synspunkter omkring præsterne. Jeg kan såmænd godt være enig med dig på visse punkter. Når det er sagt, så bringer du altså nogle urigtige oplysninger, generaliseringer og påstande, som jeg er nødt til at korrigere.

I øvrigt kan jeg ikke forstå, hvorfor du og andre ikke medlemmer af folkekirken altid virker så vrede på kirken. Nå, men det er nok kun min opfattelse. Sådan er du sikkert slet ikke.

Menighedsrådene smider om sig med penge til dyre designermøbler og lamper i millionklassen, skriver du Halløjsa en voldsom generalisering. I de fleste menighedsråd sidder fornuftige mennesker. Der vil altid være "brådne kar", men f.eks. i mit midtfynske sogn i Sdr. Nærå har vi altså respekt for skatteydernes penge, så meget, at vi ikke engang får en lille julegave. Vores gamle stole trængte egentlig til en fornyelse, men vi valgte at lade betrækket rense. Vores ekstra stole, som bliver brugt ved store begravelser eller arrangementer var livsfarlige at sidde på. Vi valgte at købe nogle gode plastik klapstole. Vi besøger også IKEA engang imellem. Vi har ingen dyre PH lamper, og vi brokker os ikke over vores økonomi. Selv vores smørrebrød to gange årligt er ikke fra en Michelin restaurant, men fra købmanden. Vi arbejder ligefrem på skattenedsættelse, så farisærer, - nåh, ja, du bestemmer selv dit ordvalg. Jeg glemte lige, at vi får en gratis kalender hvert år.

Menighedsrådene smider om sig med skatteborgernes penge, penge jeg og andre, der er meldt ud af Folkekirken modstræbende betaler, skriver du også.

Det eneste du, og andre der er udmeldt af folkekirken - ja, alle skatteydere betaler til, er landskirkeskatten. Disse penge går til løn til præster og provster, pensioner til kirkefunktionærer, stifternes drift og folkekirkens uddannelse. Ærlig talt, så er det vel rimeligt, at der på dette område som på så mange andre områder er solidaritet i samfundet. Der var godt nok også en hel del, jeg ikke ville betale skat til, hvis jeg selv kunne bestemme. Det kan jeg heldigvis ikke, for så ville jeg ikke betale til hverken Århus Teater eller Det kongelige Teater. Jeg kommer der aldrig. Jeg synes, de smider om sig med penge til dyre forestillinger, får kæmpe tilskud fra staten, og meget af det er noget bras. Du og jeg er nødt til at leve med, at sådan er det. Det er lovbestemt. Så kun beboerne i det store hus på Christianshavn kan lave det om. Den lokale kirkeskat, som du slipper for, går til bl.a. vedligeholdelse af kirker og kirkegårde. Det er hundedyrt, og menighedsrådene er her underlagt forskellige fredningsbestemmelser. Jeg tror, de fleste mennesker, hvad enten man er medlem af folkekirken eller ej, gerne vil bevare den kulturarv, som kirkerne trods alt er, og så findes der altid et toilet. Skatten går også til præstegårde og sognegårde, løn til kirkefunktionærer og fremme af det kirkelige liv i sognet. Skidt med det, kan du sige, men det betyder noget for mange. Det kunne du jo passende undersøge. Hvis du ikke er medlem af en idrætsklub, kan du ikke nyde godt af klubbens muligheder, men du er altid velkommen i kirken eller til sognearrangementerne, selvom du ikke er medlem. Det er da flot. Måske har du endda været i kirke juleaften - nåh nej - det har du vel ikke. Ja, tingene er sommetider uretfærdige.

De såkaldte frivillige i menighedsrådene modtager pæne honorarer, i gennemsnit 50.000 kr. skriver du. Jeg kan altså ikke lide at bruge udtrykket, men det er altså løgn - eller lidt pænere - en omgåelse af sandheden. I mit sogn er der et årligt skattepligtigt honorar til formanden på 21.000 kr. og til kontaktpersonen (personaleansvarlige) 14.000 kr. Alle andre er ulønnede. Jeg er selv kontaktperson, og for det honorar skal jeg gennemføre årlige MUS samtaler med medarbejderne, APV vurderinger hvert andet år, 2 årlige medarbejdermøder, holde orden på ferie og fridage, have styr på reglerne omkring langtidssygdom, deltage i eventuelle årlige lønforhandlinger - også med fagforeninger, ordne det praktiske ved fratrædelser, læse ansøgninger og sørge for klare regler ved ansættelser og meget mere, så timelønnen er lav. Jeg piver ikke. Jeg har selv valgt, d.v.s. det har jeg ikke helt. Jeg blev valgt, men hvis ikke jeg kendte lidt til det i forvejen, var vi nødt til at bruge eksterne kræfter. Det er dyrt. Lovgivningen er også indenfor kirken ret kompliceret. Derudover udbetaler nogle kirker honorar til kirkeværge og kasserer. Kirkeværgen behøver ikke være medlem af menighedsrådet. Vores kirkeværge er ikke medlem og får årligt 10.000 kr. De fleste menighedsråd er nødt til at bruge eksterne regnskabsførere. Det gør vi også. Regnskaberne er meget komplicerede. De er ikke for lægfolk. Så din påstand om gennemsnitligt 50.000 kr. pr. medlem passer ikke. I nogle større sogne kan honorarerne være større end vores, men generelt er menighedsrådsmedlemmer ulønnede. I øvrigt ydes der ikke tabt arbejdsfortjeneste til menighedsrådsmedlemmer. Det regnes ikke for et borgerligt ombud. Det er nok derfor, gennemsnitsalderen er høj, og det er vel ikke helt rimeligt, at man skal være pensionist for at bestride det hverv.