LANDBRUG: Svineproduktionen på den fynske ejendom Eskelund, som ifølge dagspressen har landets største svineproduktion, skal åbenbart reduceres med en tredjedel. Det er ikke småtingsafdelingen, dette her.

Den største producent frembringer formentlig cirka 50.000 slagtesvin pr. år, og hertil kræves cirka 2300 hektar, eller 23 kvadratkilometer for at få plads til gyllen - eller dens rest af gødningsstoffer, som skal omsættes. Et slagtesvin pr. år er lig en affaldsproduktion på cirka 0,5 kubikmeter gylle om året - 50.000 svin altså 25.000 ton. Samme mængde som fra lige så mange mennesker. Omtrent som hvis en by som for eksempel Randers lå en kilometer fra Gislev.

Hvis Eskelund lå midt på en ubeboet flade, skulle der altså teoretisk køres gylle ud i en radius af godt 2,7 kilometer.

Men her kræver spredningen af næringsstofferne antagelig en kørselsafstand på op til mindst 2-3 gange så langt - altså mindst 7-8 kilometer. Med kun godt 1 kilometer til Gislev, tæt ved Sallinge Å, som løber til Kongshøj Å og ud til Storebælt.

Og så er det principielt ligegyldigt, om udbringning sker som rå gylle, eller som restprodukter fra en hvilken som helst raffinering.

Det er storindustri, vi taler om, og som ville betyde problemer hvor som helst. På Eskelund har man på den anden side investeret voldsomt for at kunne producere disse mængder svin.

Enhver må kunne forestille sig, at nedskæres en sådan produktion med en tredjedel, med størstedelen af virksomhedens gæld måske placeret i banken, så går virksomheden konkurs.

Spørgsmålet er i virkeligheden: Hvordan kan nogen komme så langt ud i økonomisk og teknisk uføre, uden at andre for længst har grebet ind?

Hverken myndigheder, landbrugets organisationer eller kreditorer, der alle uden undtagelse selv har kunnet indse, at det måtte ende galt?

Rent bortset fra Eskelunds ejer selv?
  • fyens.dk