HJEMMEHJÆLP: Jeg begynder med en lille historie - med relevans til mit hovedærinde.

Min datter tjente lidt til studierne som hjemmehjælper i sin sommerferie. Det var i institutionens barndom. Hun fik af lederen udleveret en liste over klienter - hvad hun skulle klare den dag. Hvad hun måtte og ikke måtte udføre var overladt til forhandling parterne imellem.

Det fungerede til alles tilfredshed - man havde reel indflydelse på sit arbejde, og klienten havde indflydelse på det, som blev udført.

Hun kom engang til en enlig ældre dame, så sig om - og konstaterede, at alt var pinligt i orden. Der var støvsuget og vasket gulve - alt var i orden, kaffen var lavet, og damen var helt parat til en god lang passiar - den hun sådan havde glædet sig til!

Andre steder trængte der til håndfast udmugning og igen andre steder til indkøb - men oftest en kombination. Alt dette var helt legalt - når blot hun sørgede for at klare sin liste nogenlunde indenfor arbejdstiden. Ja, der var sågar afset tid til både transport og frokost - hver dag.

Jeg er bekendt med, at man har "effektiviseret" hjemmehjælpen ved hjælp af computer. Jeg ved af erfaring, at papir er endog meget tålmodigt og for eksempel rask væk tolererer, at man afsætter 10 minutter til storvask, 20 minutter til rengøring af et hus etc. - uden tilstrækkelig tid til skift og kun tid til frokost i ny og næ.

Jeg mener, at den slags detailprogrammer er inderligt overflødige - at maskinen skulle forsynes med et program, son automatisk viste et skilt, hvorpå der skulle stå GAK-GAK-GAK, når sådanne tider blev indtastet. Det ville samtidig fuldstændig fritage operatøren for enhver tankevirksomhed.

Man bør overveje alvorligt, hvad der er vigtigst - menneskelig trivsel eller total og hensynsløs jagt på den sidste edderkop etc.

Man vil sige: Jamen vi har ikke råd! Som regeringen altid siger, selv om det er en kendsgerning, at vi aldrig i landets historie har været mere velbeslåede! Og vel næsten ikke mindre solidariske med dem, som har behov.

Måske er der her en idé til integrationsministeren. Kvinder vil kunne integreres på en positiv måde, og klienterne ville samtidig - til deres overraskelse - opdage, at disse mærkværdige, eksotiske udlændinge bevæger sig på to ben - ganske som vi andre, at de tilmed kan drikke pænt af en kop, hvis bare de har tiden til det.

Men, Men - vi har vel ikke råd?
  • fyens.dk