RAMTE BØRN

Jeg sidder lørdag formiddag og lytter til "brødrene", Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe, et godt og seriøst program. De spiller så en sang med Nana (Busters mor), hvor hele overskuddet går ubeskåret til kræftramte børn. Forleden var det cykelholdet fra Ringe, dem med rynkerne, der havde cyklet over 1 mio. kr. ind til, ja, kræftramte børn. Ja, man kunne blive ved.

Så er det, jeg spørger mig selv: Hvad med alle de andre børn, der lider af livstruende sygdomme? Skal man skære den groft til, så har kræftramte børn to muligheder: enten dør de af sygdommen, eller også bliver de helbredt. Jeg ved godt, det kan lyde kynisk, men jeg tænker på de børn, der f.eks. har cystisk fibrose - de må leve med, at de aldrig kommer over deres sygdom, at de dør i en tidlig alder. Hvad med de børn, der lider af astma, dårligt hjerte, mangler den ene eller begge nyrer, og som de skal have behandling for resten af deres liv - hvad med dem?

Jeg forstår godt, at man vil hjælpe kræftramte børn, men prøv lige at tænke lidt længere og tilgodese de børn, som på grund af deres kroniske sygdom aldrig får et ordentligt liv, og som må se i øjnene, at de dør i en tidlig alder. Tænk på de børns forældre, som blot kan se til, at man kun tilgodeser kræftramte børn, hvad må de ikke tænke?
  • fyens.dk