Hvad hjælper det med grøn omstilling, når den smadrer naturen?
Af: Annette Aagaard Thuesen, landdistriktsforsker ved Center for Landdistriktsforskning ved SDU i Esbjerg, Vesterengevej 4, Ribe

Hvert år i marts ankommer tranerne til Fæsted Mose øst for Ribe. Det har de gjort gennem 10 år, og det har været en stor værdi for os, der bor her. Til lokale fester og sammenkomster, eller ved møder på vejene og stierne i området, taler vi sammen om denne Europas højeste fugl. Det er en berigelse af vores hverdag og livskvalitet at se tranerne gå rundt på markerne og høre deres trompeteren. Personligt får jeg såkaldt 'tranefeber', og går de første uger efter de er landet rundt med en ekstra skærpet opmærksomhed efter lyden af fuglene eller et blik af dem flyvende rundt i landskabet. Den største oplevelse i år var en tidlig aften med klart udsyn til fuldmånen, hvor fire traner fløj lige forbi stuevinduet, mens vi sad og så tv. Det var et imponerende syn, og det gjorde mig 'glad i låget'.

Ligesom langt størsteparten af landboerne i området, hvor der projekteres høje elmaster rundt om Ribe, bor jeg på landet på grund af naturen, dyrelivet - herunder de pludselige uventede oplevelser dyr og fugle giver - og den stilhed det giver i sjælen at stå eller sidde og kigge ud over landskabet eller gå igennem det. Det er en helt igennem stor del af min livskvalitet, at det kan lade sig gøre uforstyrret af store tekniske installationer. Jeg er sikker på, at det også gælder for de øvrige borgere langs den 170 km lange strækning, hvor der i øjeblikket planlægges opstillet kæmpemæssige elmaster. Det kan man se af deltagelsen på de informationsmøder, som netop er afholdt om elmasterne, hvor 4-500 borgere er mødt op hver gang i de forskellige områder for at vise deres modstand.

Det bakkes også op af forskning, der viser, at naturen er den klare topscorer som årsag til at bosætte sig i et landdistrikt.

Ingen kan være imod den såkaldte 'grønne omstilling', som nærmest er blevet et religiøst buzzword for politikere og forretningsmænd. Men at basere denne grønne omstilling på at ødelægge livskvaliteten for alle bosiddende langs en 170 km lang mastodontisk masteinstallation, når der findes tekniske muligheder for at nedgrave kabler i stedet, det forstår jeg da slet ikke. Samlet over kablernes levetid vil en nedgravningsløsning efter sigende kun betyde nogle ører ekstra på elprisen. Så få dog de kabler gravet ned!

En anden oplevelse her fra foråret var, da tre traner, efter jeg havde stået og betragtet dem, fløj lige ind over mig, da de lettede. Her så jeg, hvordan de havde besvær med at flyve over træerne. Deres vinger arbejdede hårdt, og det lykkedes dem kun lige, at komme over og om på den anden side. Jeg er derfor helt sikker på, at de ikke vil kunne manøvrere i det ledningslandskab, som vi står til at skulle forvente, hvis beslutningen om luftledningen ikke bliver ændret.

Og jeg spørger derfor: Skal tranerne danse for sidste gang i Fæsted Mose?