Hvad flygter de fra?


Hvad flygter de fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Emil og Peder, hvor skal I hen? Hvad gør I med bogen på gaden? Skynd jer nu straks herind igen, nu kommer Dorthe med maden ..."

Nej, de kom ikke så langt, de to små drenge i Chr. Winthers vidunderlige digt, Flugten til Amerika.

Mere held til at komme udenlands har nutidens unge, især dem, samfundet har kostet en dyr uddannelse på. Helt fint, men alt for mange kommer ikke hjem igen. Det er ikke så godt, hvis man skal tænke på landets fremtid. For vi har brug for viden og erfaring, også udefra. Men hvorfor vil de ikke hjem igen? Det skyldes nok hverken trækprocenten, regeringens adfærd eller vejret. Ganske vist siger de, at de holder så meget af Danmark, elsker den kongelige familie og er så glade ved at tale dansk og så videre, men bo her vil de altså ikke.

Når udlandsdanskerne har valgt os fastboende fra, så kan det have sin årsag i vor utrolige lukkethed overfor fremmede. Det er næsten sådan, at en fremmed pr. definition er en fjende, som man ikke vil have ind hverken i hjemmet eller familiekredsen. For mit eget vedkommende kneb det gevaldigt med at blive accepteret i min kones meget borgerlige familie, fordi jeg kom fra et socialdemokratisk arbejderhjem og var "bymand".

Har man færdedes i engelsktalende lande, bliver man ikke så lidt overrasket over, hvor hjertelig og hensynsfuld omgangstonen er. Her er man ikke bange for at sige: "I love you", og det betyder såmænd bare, at "jeg kan godt lide dig". Men hvis man i Danmark siger "jeg elsker dig" til en kvinde, man ikke er gift med, tror hun og hendes ægtemand straks, at man vil seng med hende. I de engelsktalende lande er mange heller ikke bange for at give knus og endda give et kys på kinden.

Oplever man en sammenkomst i Storbritannien eller i Amerika, er stemningen langt mere hjertelig og uformel, man kommer hinanden ved. I Danmark skal der som regel lidt alkohol til at opnå denne stemning. Indtil den er kommet indenbords, står eller sidder man med stenansigter og stirrer tavse på hinanden.

Ej heller er "store armbevægelser" velkomne, man skal aldeles ikke forsøge at sætte lidt fest og farver på samværet. "Du fylder for meget," får man at vide, "dæmp dig ned". Vi er meget, meget hæmmede i vor adfærd, vi lukker gadedøren og lader naboen passe sig selv, sådan som vi selv ønsker at passe os selv. Vi er så materialistiske, at vi tror, at hvis man bare har gratis lægebesøg, sygehusophold, skole, dit og dat, så er det da ikke til at stå for, vel? Jamen, vi har det jo så godt, vi skulle skamme os, hvis vi beklagede os.

Nej, vi skal ikke skamme os, hvis vi synes, at vi har tabt noget undervejs, noget, som udlandsdanskerne altså finder hos andre folkeslag. Det er naturligvis ikke sådan at lave om pludseligt, men så længe man ikke kan vriste et tydeligt goddag ud af et medmenneske i lægens venteværelse, så længe vil der være danskere, der finder noget i udlandet, vi ikke kan tilbyde dem her.

Børge Martin Jeppesen, Engdraget 3, Otterup.

Hvad flygter de fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce