I Det Radikale Venstre har vi netop fejret vores 100 års dag. Dagen gav en slags status over, hvor partiet er lige nu.

Af én eller anden grund er partiets vælgere blevet typificeret gennem to letforståelige billeder: husmanden og en cafégæst på et in-sted i København - begge lige forkerte og i øvrigt også mærkelige. Andre partiers vælgere typificeres da ikke i samme grad.

Hvad har husmænd at gøre med Det Radikale Venstre? Siden jeg meldte mig ind i 1993, har de ingen rolle spillet i partiet, fordi de som gruppe ikke har mærkbar indflydelse i samfundet af i dag - sagt med al den respekt, som mennesker, der driver en selvstændig virksomhed, bør mødes med.

Det er korrekt, at husmændene i de første 50 år af partiets historie udgjorde en del af partiet. Men kun en del. Det Radikale Venstre bestod som en alliance mellem husmændene og en intellektuel byelite. De folk, der dannede partiet, P. Munch, Zahle, Scavenius, E. Brandes og Ove Rode, havde bestemt ikke hø i skoene. Deres udsyn gjorde blandt andet, at de gik under tilnavnene "det litterære venstre" og "europæerne". Når man i dag er så vild efter at tegne partiets nuværende udvikling som et brud mellem husmænd og kaffelattedrikkende caféfolk, er det en mere en halv sandhed, der i bedste fald må skyldes uvidenhed.

Også til kaffelatte-billedet. Drikken er sikkert populær hos mange radikale. Men igen er der tale om et forenklet billede af R-vælgeren. Selv kunne jeg ikke drømme om at røre den "modermælkserstatning". Jeg foretrækker stempelkanden eller en god skummende fadbamse. Men helt ærligt, hvad er meningen? At forklare en valgsejr med, hvilken kaffe folk drikker. Det er værre, end hvis en statistiker forklarer det faldende fødselstal med nedgangen i storkebestanden.

Det Radikale Venstre vandt på idéer - Venstre og Socialdemokratiet tabte på holdningsløshed. Lad de partier om segmenter. Siden 1905 har radikal politik altid været at se bort fra klasser, også den så berømte kreative klasse. Vi fører ikke segment-, klasse- eller interessepolitik, men idépolitik. Derfor forsvarede vi i valgkampen flygtninge/indvandrere, derfor går vi ind for en social afbalanceret skattereform, derfor vil vi have højtlønnedes adgang til efterløn begrænset. De vælgere, der stemte radikalt, ved godt, at Det Radikale Venstre tænker på andre end dig selv, som et valgslogan hed engang.

Mange radikale vælgere er højtuddannede, det er sandt, men partiets politik er fuldstændig tro mod Odenseprogrammet fra 1905. De, der stemmer radikalt, vil gerne gøre noget godt for dem, samfundet har skubbet ud. Vi vil, som P. Munch sagde det, lindre lidt af smerten. Og den politik, vi fører, skal nytte. Vi fører stadig politik på omtanke og viden og med økonomisk ansvarlighed. Det er der ingen mystik i, og så ringe, at det behøver at forklares med alle mulige typificeringer, er det i hvert fald ikke.

Claus Brodtkorb, Klostervej 104, Skjern, er folketingskandidat for det Radikale Venstre.