Hold igen med forargelsen: Schmeichel må selv bestemme, hvad han gør


Hold igen med forargelsen: Schmeichel må selv bestemme, hvad han gør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


MF, Liberal Alliance Henrik Dahl
Henrik Dahl
Debat. 

Hvad mener du om Peter Schmeichel? Det blev jeg - som så mange andre politikere - spurgt om af en journalist forleden. Jeg svarede journalisten, at det måtte han selv om. Så kølede interessen med det samme ned, og samtalen sluttede hurtigt. Det synes jeg var ærgerligt. For jeg havde glædet mig til at uddybe og fortælle, at det her i verden er sådan, at voksne mennesker langt hen ad vejen selv må bestemme, hvad de har lyst til at bruge deres tid, energi og penge på. Men at det så samtidig - og her kommer pointen - indebærer, at de også selv må stå til ansvar for deres handlinger.

Hvis mange synes, at Peter Schmeichel har truffet en god beslutning, vil hans anseelse vokse. Men synes de omvendt, han har truffet en dårlig, vil den falde. Og det må han helt selv om. Han har taget beslutningen. Han bærer konsekvenserne. Jeg kan ikke vide, hvor mange af mine kolleger, der også har sagt, at Peter Schmeichel selv må bestemme, hvad han laver. Men jeg synes, vi politikere ofte er hurtige til at belære andre om, hvad vi selv ville have gjort, hvis vi havde været i deres situation: Sagt noget andet. Gjort noget andet. Ligefrem tænkt noget andet.

Men sagen er jo, at vi ikke er andre mennesker. Vi er os selv, og står til ansvar for os selv. Mens andre mennesker netop er nogle andre, og har deres eget, personlige ansvar at løfte.

Derfor nytter det ikke, at jeg slår folk i hovedet med min egen moral. Hvad jeg kan kritisere dem for, er at bryde vores fælles principper. Så er det ikke helt urimeligt at sige, at de er umoralske. Ligesom jeg kan kritisere dem for at bryde deres egne, for så er de dobbeltmoralske. Men at et andet menneske ikke handler efter mine principper: Det burde der aldrig kunne komme en sag ud af. Derfor er det langt bedre at diskutere principper, end det er at holde gardinprædikener.

Er det generelt en god eller en dårlig idé at arbejde for et autoritært regime? Hvis det er en god idé (eller hvis det er uden betydning), er der ikke så meget at diskutere. Hvis det er en dårlig idé, er det ikke bare en dårlig idé for Peter Schmeichel. Det er også en dårlig idé for alle andre, der formedelst penge gør eller siger noget, der afleder opmærksomheden fra, at et hvilket som helst autoritært regime er netop det.

Men gælder det princip, bliver det pludselig svært. For nu har vi bestemt, at man ikke må aflede opmærksomheden fra, at et land er udemokratisk. Og så kan det ikke længere anses for acceptabelt at markedsføre den store naturskønhed og de smukke strande i et udemokratisk land uden en fyldig redegørelse for de politiske forhold. Ligesom det ikke længere er okay at udgive en rejsebog fra et eller andet land med blakket styreform, uden omhyggeligt at gøre rede for problemerne. Det kan hurtigt blive kedeligt. For vi ved jo alle sammen, at Kina er en diktaturstat, der styres med hård hånd af Xi Jinping. Så behøver vi vel ikke at få det fortalt hver evig eneste gang, fjernsynet sender et naturprogram fra landet?

Eller gør vi? For måske er det forkert at glemme de politiske forhold i et land, bare fordi der bydes på god fodbold eller smuk natur? Det er ikke let, og lad den, der aldrig har slikket sol i en diktaturstat, kaste den første sten. Store ånder diskuterer ideer. Gennemsnitlige ånder diskuterer begivenheder. Små ånder diskuterer personer. Det sagde den amerikanske præsidentfrue Eleanor Roosevelt for mange år siden. Hendes ord er stadig sande. Derfor er det en god idé at holde igen med forargelsen, før man har undersøgt princippet bag den.

Hold igen med forargelsen: Schmeichel må selv bestemme, hvad han gør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce