FAMILIELIV: Helt godt står det ikke til med familielivet. Der er så meget, der skal nås, at det går ud over fællesskabet. Far skal til det ene, mor skal til det andet, og børnene skal bringes og hentes fra sport og kammerater. De fleste har slået et skema op, så man kan overse situationen.

Alligevel er vi ikke nået helt ud i de amerikanske forhold, hvor man ikke behøver at gøre meget ud af køkkenet, da hele familien spiser på burgerbar, i kantiner eller tager fastfood med hjem.

I Danmark gør vi meget ud af køkkenet, der skal være stedet, hvor man i fællesskab fremstiller spændende mad, mens de helt små leger i samme rum. Maden skal nydes i ro og fred, og bagefter bliver man siddende og sludrer løs om dagen, der gik.

Det er det ideelle, men desværre sjældent virkelighed. Mens maden laves, anbringes de små ved tv'et, og de store er på deres værelser. Det flotte køkken bruges i vid udstrækning til servering af pizza, burgere og hurtigretter.Meget ofte består underholdningen ved spisebordet i tv's nyheder. Fællesskabet er blevet til underholdning, som ikke må forstyrres ved samtale eller forespørgsler.

Det er blevet ret uforpligtende at være forældre - bare al service er i orden, er det o.k. Om børnene har problemer i skolen eller med kammerater er ligesom knap så vigtigt, som at de har hele det elektroniske udstyr på deres værelser. Økonomisk set er vore børn forkælede - vildt forkælede. Hvad angår samvær med forældre er mange underernærede eller i hvert fald fejlernærede.

På en 10-årigs børneværelse står næsten alt, hvad hjertet kan begære. Hvad skal hjertet så? Hvor er den dejlige følelse at ønske sig noget blevet af? Ifølge Gallup har 71% af alle børn eget fjernsyn, og cirka 40% har video eller dvd. 88% har musikanlæg og omkring 45% egen computer.

Resultatet er, at børnene forsvinder ind til sig selv, så snart de har spist. Deres hjem er nærmest blevet et pensionat. Det dér med at gøre ting i fællesskab er ved at forsvinde.

Hvorfor er det sådan? Det er tiden, siger man. Eller rettere skulle man sige: den manglende tid. Forældrene køber sig jo fred og ro til deres egne gøremål.

Men fred og ro og hjemlig hygge i et familiefællesskab er ved at blive en mangelvare. Vore børn behandles som små voksne med stort kendskab til elektronik, men de mangler tryghed og at kunne snakke ud med far og mor i sikker tillid til støtte. Man er ikke nær på hinanden mere.

Netop disse ting er så vigtige at have som ballast i ungdomsårene. Det er den største gave at have forældre, der altid vil lytte og rådgive, når det kniber.
  • fyens.dk