HISTORIENS DAG: Siden Herodot i 400-tallet før vor tidsregning skrev sin historie om krigene mellem perserne og grækerne, har vi i vores civilisation tænkt over historiens natur: Hvad er historie? Hvordan historie? Hvorfor historie? Kendskabet til fortiden hjælper med at forstå nutiden og orientere sig mod fremtiden. Et samfund uden tæt forbindelse til sin historie og kulturarv er et samfund, prisgivet tilfældige strømninger og modeluner. Kendskab til historien kan vi ikke få for meget af.

Vi har i Danmark lige oplevet en spændende historiedebat om besættelsestiden. Historikere og alle mulige historieinteresserede - herunder mig selv - har diskuteret "de fem forbandede år" med stor interesse og lidenskab. Det var en skelsættende periode, som vi forholder os til gennem bøger, artikler, arkiver, film og erindringer. Og en periode, der især bliver formidlet til os gennem det talte eller skrevne ord.

Søndag den 22. maj er det en helt anderledes historietilgang, der kommer på dagsordenen. For første gang gennemføres den landsdækkende begivenhed, Historiens Dag. Den tager udgangspunkt i den kulturarv og historie, vi fysisk møder og ser i vores byer og ude i landskabet. Det er den historie, vi kan mærke med vores sanser. En historisk arv, som man bogstaveligt talt kan se, føle, smage, høre og lugte.

I morgen vil man for eksempel et sted kunne være arkæolog for en dag, et andet sted kan man vandre middelalderligt rundt i en by, et tredje sted kan man sidde til højbords med gamle konger, et fjerde sted få adgang til kæmpe gravhøje. Mere end 600 arrangementer over hele landet er der tilrettelagt af lokale foreninger og kulturinstitutioner i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. En central pointe med Historiens Dag er, at vi én dag om året sætter ekstra skarpt fokus på kulturarven, og én dag om året giver ekstra muligheder for store oplevelser i fællesskab med andre. Vi kan jo trods alt ikke bemande landets gravhøje 365 dage om året.

I forvejen er kulturarven populær blandt danskerne. Den splinterny Kulturvaneundersøgelse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har lavet for Kulturministeriet, viser, at inden for det seneste år har seks ud af ti danskere besøgt en kulturhistorisk bygning eller en kulturhistorisk seværdighed. Mest tydeligt er det, at mennesker i alderen 50-70 år er de flittigste brugere af bygninger og seværdigheder.

Men samlet set er andelen af danskere, der går på kulturhistoriske museer desværre faldende. Det understreger behovet for Historiens Dag.
  • fyens.dk