Hilsen fra en glad amatør


Hilsen fra en glad amatør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDKUNST

af anne mette fage-pedersen

Varbjergvej 48, Brenderup

Nu igen, tænkte jeg.

Og fik det bekræftet.

Jeg slår lige hurtigt lektien fast, sådan som jeg - groft? - opfatter den, efter at have læst Find Mølgaard Andersens kronik 10. juni, "Amatørkunsten har kronede dage":

Man kan ikke male, hvis man ikke har lært det gennem undervisning af en af de "rigtigt uddannede" på de "rigtige kunstskoler" og siden er blevet medlem af BKF (ikke et ondt ord om Billedkunstnerforbundet), der har strenge krav om optagelse og medlemsopførsel.

Har alle de go'e gamle anerkendte (i dag) malere været nødt til at lære af andre, hvad der er "rigtigt" (for mig er spontane, glade børnebilleder, malet uden skelen til profit og korrekthed "noget af det rigtigste"). Troede ingen nok på sig selv og sin originalitet?

Man er dum, når man gratis hænger billeder op på plejehjem og i pengeinstitutter. De, der eventuelt køber ens billeder, bare fordi de kan lide dem og uden at researche, om den såkaldte kunstner nu også har fået papir på evne til rigtig farvesammensætning og komposition, samt på medlemskab af BKF, ja, de er da helt dumme. For bare at købe malerier, som går én til hjertet - og såmænd nok også er malet af et ærligt glad (amatør)hjerte (!) -, det skulle da helst forbydes.

Har jeg forstået dig ret, Find?

Og når man nu ikke kan forbyde sligt, så kan de irriterende glade amatører og deres glade, dumme købere da i hvert fald opleve et ikke prisnedslag, men glædesnedslag, hvis man læser Finds finter i form af en ensidig opstødssur (sorry!) kronik.

"Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves." Ja, det gør de også mod åndeligt forstokkede, gamle, vrisne mænd.

Du fortæller stolt om en far, der var medlem af BKF, og det er jo noget af det mest ærefulde og respektable, man kan blive, står der på og mellem linjerne i alle dine indlæg. Når vigtigheden af tilknytningen til dette forbund overdrevent ofte fremhæves (sådan opfatter jeg det), fremkalder det umiddelbart ord på min indre lystavle som "behov for afstivning af manglende selvtillid" eller "overvurderende, selvforherligende egocentriker"- (sikkert sider af samme sag, og i øvrigt skal jeg (heller) ikke (be)dømme nogen).

Din far lærte dig også at finde og fokusere på fejl, skriver du: Det forklarer mig noget.

Du ved godt, at børnehavebørn og skolebørn i dag lærer at se på evner og kompetencer, ikke?

Jeg lærte også meget af mine dejlige positive forældre. Blandt andet, at hvis ikke du har noget glædende eller givende på hjerte eller i det mindste kan fremføre dit budskab uden at hovere eller såre andre, så behøver du ikke ytre dig.

Måske "glemte" jeg selv nu at "være pæn og positiv"? Negativitet og sur energi smitter som bekendt. Det gør ros(er) og smil også.

Der er rigeligt af alvorlige problemer og sorger omkring os og i hele verden.

Burde vi ikke bruge vores overskud til at støtte, respektere og glæde hinanden i stedet for at kritisere? Det kommer tilbage med renter.

Hilsen fra en glad amatør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce