Af: Jørgen Brolund, Kongsbjergvej 10, Blommenslyst

Det er interessant læsning, når B. Ingrisch fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) skriver, at andre stiller skræmmebilleder op og samtidigt siger, at DN ønsker at frede området ved Hesbjergkilen for at det ikke bliver tabt for altid. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Lidt fakta. DN ønsker at frede området ved Hesbjergkilen, fordi man vil sikre området mod yderligere bebyggelse. Området er beskrevet i Odense kommuneplan og Assens kommuneplan, hvor man netop lægger vægt på at beskytte naturen i området mod bebyggelse og lignende.

Odense Kommune: o I Odense Kommune vil vi sikre, at det åbne land fortsat overvejende bevares som landbrugslandskab friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er nødvendig for jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv.o Vi vil opretholde en klar grænse mellem land og by.

Derudover er der bl.a. skovloven, som indeholder krav om, at der kontinuerligt opretholdes skov på arealer defineret som fredsskov, hvilket udgør en stor del af arealet.

DN fremhæver råstofgravning som en stor trussel, da begrænsede dele af området er udlagt til interesseområde for indvinding af ler. Regionen har lavet en opgørelse, der viser, at der er råstofreserver (ler) i eksisterende graveområder til minimum 57 år endnu. Der er mange andre områder på Fyn, der er udlagt til interesseområde for ler, så selv om 57 år er der ingen konkrete trusler for Hesbjergkilen.

DN skriver, at det er en trussel at plante flere juletræer - det forstår jeg ikke. For det første plantes juletræerne på landbrugsjord, som ellers anvendes til korn og lignende. Juletræer kan vel være lige så smukke på marken som korn. Samtidigt bliver de høstet 8-12 år efter de er plantet. Det er således ikke en permanent afgrøde. Landbrugsjorden udgør derudover kun en brøkdel af det område, som ønskes fredet, så det er begrænset, hvor stor "skaden" kan være.

DN skriver, at en fredning sikrer adgang for befolkningen. Der er 25 km stier i området, og Hesbjerg Skov har efter ønske etableret en ny offentlig sti på to km. Det kan undre, at der skulle være behov for yderligere adgang for befolkningen til området.

Endeligt skriver DN, at en fredning er for at sikre naturpleje. Lodsejerne i Hesbjergkilen gør i dag meget for at beskytte naturen og bruger både egne midler og fritid på at værne om den. Det er uforståeligt, hvorfor Odense og Assens kommuner i givet fald skal afsætte millioner af kroner på at sikre noget, der i forvejen er beskyttet.

Samtidig vil en fredning være en relativ stor fast årlig udgift for kommunerne i form af ansvar for at pleje området. Vi mener, at borgerne i Odense og Assens er bedre tjent med, at pengene bruges på børn og ældre. Der er ingen grund til at bruge penge på noget, som borgerne i forvejen kan nyde uden omkostninger.

De, som har lyst, skal være velkommen til at gå en tur i skoven på de etablerede stier. Vi skal nok blive ved med at passe på naturen, som vi har gjort i generationer.

Endelig påstår DN, at man har haft en god dialog med lodsejerne i området, og at de tager maksimalt hensyn til vores ønsker. Vi har ikke oplevet en god dialog. Kære læser, hvordan vil du have det, hvis nogen sagde til dig: "Vi er ved at lægge begrænsninger på, hvad du må i din have, og vil gerne i dialog med dig for eventuelt at kunne tage hensyn til dine ønsker. Vi kan eksempelvis drøfte, hvor den nye offentlige sti skal gå. Begrænsningerne kommer til at gælde for al fremtid"?