Hellere politik end taktik


Hellere politik end taktik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med strukturreformen overgår gymnasierne til statsligt selveje på lige fod med erhvervsskolerne og stort set alle andre uddannelsesinstitutioner, for eksempel frie grundskoler, private gymnasier, efterskoler, folkehøjskoler, seminarier, tekniske skoler, landbrugsskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter.

Såvel gymnasieverdenen som S og R har kritiseret forslaget og fejlagtigt sat lighedstegn mellem styringsprincip og kvalitet i uddannelserne. De har hævdet, at selveje leder til større frafald (uagtet at for eksempel hf, der i dag ligesom gymnasiet styres af amterne, har større frafald end hhx), at der kommer flere elever i klasserne (uagtet at der er flere lærere pr. elev på htx end på både gymnasiet og hf), at færre vil få en videregående uddannelse (uagtet at flere htx-ere starter på en videregående uddannelse end hf'ere og klarer sig lige så godt på studierne som studerende med en studentereksamen).

Hvem siger i øvrigt, at lavt frafald er udtryk for høj kvalitet? Når regeringen ønsker større fokus på kvalitet og output i folkeskolen, tudes vi ørerne fulde af, at der ikke er sammenhæng mellem den skolemæssige succes hos eleven og skolens kvalitet. Jeg er enig i, at skolemæssig succes ikke 100 procent siger noget om uddannelsesinstitutionens kvalitet. Forældrebaggrund spiller også en rolle, også for ungdomsuddannelserne. Når frafaldet på htx er større end på gymnasiet, kunne det måske skyldes, at kun cirka 10 procent af eleverne på htx har forældre, som har videregående uddannelse hvor tallet er knap 25 procent for gymnasieeleverne?

Men lur mig, om ikke S og R i deres stille sind er klar over, at deres kritik i højere grad har været af strategisk og taktisk karakter end politisk eller faglig? Hvorfor kan man ellers på den radikale hjemmeside læse, at "Det Radikale Venstre finder den nuværende organisering af det almene gymnasium både unaturlig og uhensigtsmæssig. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne bør være selvejende med egen bestyrelse med repræsentanter fra elever og medarbejdere, kommunalbestyrelser, amtsråd og lokalsamfund"?

Og hvorfor bakker S pludselig op om beslutningen om selvejende gymnasier med det tynde, men for dem politisk nødvendige argument, at vi skal finde en fornuftig taxametermodel og ikke bevidstløst kopiere modellen fra erhvervsskolerne?

De Radikales begrundelse for at fravige deres eget politikprogram skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg er glad for, at S har skiftet mening. Jeg har nemlig fra starten pointeret, at vi skal lave en grundig analyse af området og ikke blot kopiere modellen for erhvervsskolerne.

Vi har god tid til et grundigt forarbejde som kan sikre, at den taxametermodel, vi finder til gymnasiet og hf, understøtter den indholdsreform, vi netop har vedtaget - og som oppositionen (der har stemt for gymnasiereformen) sjovt nok og trods alt ikke ser nogen problemer i at kunne gennemføre på de selvejende erhvervsskoler!

Ulla Tørnæs, Krogsdal, Skjernvej 133, Holstebro, er undervisningsminister (V).

Hellere politik end taktik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce