Hele Danmark skal fylde i mediebilledet - ikke kun dele af landet
Af: Formand, Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard

Det er fuldstændig afgørende, at et kommende medieforlig ikke svækker hverken kvaliteten eller omfanget af den regionale og lokale mediedækning. Hele Danmarks Radio skal på skrump. 20 pct. af budgettet skal barberes ned i løbet af de kommende fem år. Argumentet fra regeringen og Dansk Folkeparti, der i midten af marts præsenterede de økonomiske rammer for det kommende medieforlig, er, at DR skal levere 'fokuseret' indhold. Hvad det fokuserede består i, har vi til gode. Det falder på plads i de kommende forhandlinger om et medieforlig.

Selvom DR skal spænde livremmen ind, mener vi, at der er brug for at styrke de regionale medier. Desværre er det tilsyneladende ikke regeringens plan. I regeringens medieudspil, som kulturminister Mette Bock (LA) fremlagde i starten af april, skal også de selvstændige TV 2-regioner finde sparekniven frem fra skuffen. To pct. om året de kommende fem år, lyder forslaget til en regional slankekur. Heldigvis har DF og Socialdemokratiet meldt ud, at de ikke vil være med til at beskære de regionale medier. Det har vi en klar forventning om, at de fastholder i forhandlingerne.

I Landdistrikternes Fælles mener vi, at Danmark skal have et medieforlig, som sikrer en mediedækning i balance. Det betyder en mediedækning, der leverer både kritisk journalistik, men lige så vigtigt oplysende journalistik om de gode historier i hele landet. Produceret fra stærke, lokale og regionale medier i hele landet. Dén model har vi stor succes med lige nu i form af TV 2-regionerne og DR's distrikter, der i en tostrenget model leverer vedkommende regionalt og lokalt public service i deres lokalområde, men samtidig også stof til de landsdækkende moderkanaler. Nyhedsstof fra regionerne til landsdækkende DR og TV2 bør dog styrkes yderligere.

Problemet er, at regeringen med sit forslag om at beskære TV 2-regionerne sætter modellen over styr. Den lokale og regionale nyhedsdækning bliver svækket frem for styrket. Det er fuldstændig forfejlet. Det går ud over den regionale dækning, og i værste fald svækker det landets sammenhængskraft. Hele Danmarks befolkning har brug for en fair, uafhængig og nuanceret dækning af de politiske og sociale rammer, der udgør deres hverdag. Dét er kernen i public service.

De bebudede besparelser puster til en ild, der brænder, så snart man træder ud af hovedstadens redaktionslokaler. For i provinsen oplever man, at den danske medievirkelighed er dybt forvrænget af hovedstadens optik. Den forvrængede medievirkelighed var kernen i det opråb, 35 borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd tidligere på året sendte i et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA). "Den virkelighed, der skabes i de landsdækkende radio- og TV-medier, er ofte ikke den virkelighed, borgerne i landdistrikterne oplever. Men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden," stod der blandt andet i brevet.

Når medieordførere og ministeren i de kommende måneder mødes i forhandlingslokaler rundt om på Christiansborg, håber vi, at de vil huske på opfordringen i det åbne brev. Om at skabe et mediedanmark i balance til gavn for bosætningsmønstre såvel som erhvervsudviklingen i de danske landdistrikter. Det er områder, som i årevis har set sig selv beskrevet som affolkede, forfaldne, udkantsområder præget af masseflugt, arbejdsløshed og social armod. Et fyldestgørende og dækkende virkelighedsbillede bliver ikke skabt på enkeltstående reportageture, hvor hovedstadsbaserede journalister på gennemrejse forundres over nyheder, hvis nyhedsværdi synes forduftet for de, der bor og lever i de danske landdistrikter. Italesættelser har betydning for udviklingspotentialerne i de danske landdistrikter.

Der er gode elementer i medieudspillet på andre områder end det regionale bl.a. styrkelsen af puljen til lokalaviser og lokale dagblade. Men en regering, der har som ambition at gøre det attraktivt at bo og leve i hele Danmark, bør bevare og styrke den eksisterende tostrengede løsning, hvor både TV2 og DR har stærke, regionale baser. Derfor skal DR's regioner undtages for besparelser. Samtidig bør der skrives geografiske fordelingskrav ind i den public service-bevilling, der, besparelser til trods, stadig regnes i milliarder hos Danmarks Radio.

En balanceret mediedækning kræver, at journalisterne bor og lever i hele landet. Derfor bør medieforligets forhandlingslokaler genlyde af diskussioner om den geografiske placering af de public service-betalte journalistarbejdspladser hos Danmarks Radio. Lige nu er fordelingen så skæv, at DR eksempelvis har placeret 2.763 årsværk i København mod to årsværk i landets femtestørste by, Esbjerg. Derfor kunne man med fordel tænke i at udflytte flere redaktioner til andre dele af landet end i hovedstaden.

Vi har brug for stærk og oplysende public service i en tid præget af fake news og kulturel opsplitning. Det er et spørgsmål om at sikre sammenhængskraften i vores land. For Public service tilhører os alle sammen. Produktionen af vedkommende public service for hele Danmark kræver varig tilstedeværelse i hele Danmark. Det bør de kommende medieforhandlinger tage højde for.