Masoum MoradiChristiansvej 51, Svendborg

FORNUFT: Først erklærede den ekstreme højrefløj krig mod islam. Dernæst tog Hizbut Tahrir ordet og kaldte til Jihad mod Vesten. Jo, ekstremisterne har sandelig taget hinanden i hånden i en uskøn forening, hvor de gøder hinandens jord: Det ekstreme højre erobrer flere vælgere ved at angribe islam. Og de fundamentalistiske muslimer rekrutterer nye medlemmer under racismens hetz.

Klemt imellem disse to højtråbende fløje forsøger fornuften at få sit budskab om integration igennem. Integration, ikke som den nemmeste løsning, men som den eneste. Integration som det naturlige i forholdet mellem dem, der banker på, og dem, der tager imod.

Værterne fremviser huset og giver deres definition på det gode og det onde, det rigtige og det forkerte. Gæsterne lytter interesserede, åbent, til tider undrende, måske skeptiske, men aldrig afvisende. Drømmen om det gode fælleskab er drivkraften.

Som en naturlig proces burde integration foregå i et individuelt tempo. Ikke så langsomt, at gæsterne opfatter deres nye hjem som normløst, vattet og uden værdigrundlag. Heller ikke så hurtigt, at processen bliver intervenerende. Integration kan derfor aldrig tilfredsstille yderfløjenes ønsker om enten tilpasning i forceret tempo eller stagnation.

Integration kræver meget af os, måske for meget. Derfor lader vi os tit friste af etnicismen. Vi kravler ind i vore trygge, etniske huler, ned i de gamle velkendte skyttegrave, hvorfra vi kan se, hvor forkert "de andre" tænker og handler. Etnicisme er fristende, når integration er besværlig.

Med ekstremisternes fremmarch har integration fået endnu sværere kår. Hadets skyer er ved at trække sig sammen, og forude venter mørket. Fra mig skal der derfor lyde en opfodring: Fortvivl ikke. Far ikke vild. Forband ej heller mørket. Tænd i stedet et lys. Engageret og tålmodigt vil vi ikke alene finde hinanden, men også vejen til et humant fællesskab.
  • fyens.dk