HCA-hus på Odense Havn


HCA-hus på Odense Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan bygge til øjeblikket, og man kan bygge til århundreder. Kronikøren er ikke i tvivl: Et H.C. Andersen multikulturhus skal selvfølgelig ligge på havneterrænet i Odense, og det skal også kunne beundres om 200 år.

Andersen var let at begejstre, men svær at overraske. Og nu drøfter vi fest for ham igen – 200 år efter, han blev født. Vi fejrede ham med gevaldigt fyrværkeri, da han blev 195. En fest , som dog næppe blev bemærket ret langt ud over Bolbro Bakke – men med en skidt samvittighed over først da at huske, at 200-året snart står for.

Selvfølgelig kan vi med moderne montagebyggeri smække H. C. Andersens multikulturhus op – en firkantet papkasse som appendiks til Odense Congress Center, eller glas- og betonhus i 1932-funkisstil som dækning af det sølle koncerthus, man evnede i 1970’erne – med lidt mere omsætning til hotellet og en garagekælder. Man kunne bygge langs jernbanen – ved svineslagteriet.

Med rummel døgnet rundt. Sikke et eventyr, Hans Christian kunne have fået ud af den tanke. Med et nabo-slagteri, som alligevel vil være væk om 20 år – hvis landbruget fortsat skal øge svineproduktionen.

TRODS MASSER af ord og tal i Nellemannn-rapporten om tre muligheder finder man mindst om den tredje, den mest spændende og idérige byggeplads, som overhovedet findes på hele Fyn – Hans Christians trods alt elskede fødeø. Hvad ville hans fantasi ikke have kunnet få ud af tanken om Fyns mest markante bygningsværk på det mest markante sted – i og på Odense Havn. Med vand på tre sider – kommende adgangsveje til lands, over eller under vand – og aktivitet og udvikling i et helt nyt og fremskridtsorienteret Odense havnekvarter.

Uanset, hvad man i dag beslutter – om så det sker i morgen – så vil der ikke på digterens 200 års fødselsdag stå det værdige og indholdsrige kulturmindesmærke for verdens største fortæller.

Tiden er gået. Der mangler nemlig noget ved de indeklemte løsninger. De er for de få, som skal tjene en ekstra skilling på et hastigt opklinet elementbyggeri, der forældes sammen med omgivende bygninger i lignende lave kvalitet.

Vand, stille, spejlende vand, vil derimod aldrig forældes – som en forhastet banegård med skalmur på forspændt ståltrådsskelet, allerede vandaliseret i byggeperioden – fordi biografer var det eneste man kunne få lejet ud i hastværket. I en konstruktion, som heldigvis nedslides på ca. 50 år.

Skal H. C. Andersen multikulturhuset kun holde i 50 år? Nej, i 200, i 500 år. Der er intet i vejen for at bygge for eftertiden – bygge, så man også om 200 år vil lægge nakken tilbage i undren over bygværkets kunstværk og vidunderlige beliggenhed over spejlende vandflader. En bygning, som huskes endog efter, at H.C. Andersens minde er fordunklet...

Man kan bygge til århundreder. Se den stolte og vidunderlige Grundtvigskirke på Bispebjerg i København – og undres over Jensen Klints gule tegl – se dens håndværk. Den vil blive husket, som var den en Skt. Knuds domkirke – som er 600 år gammel. Om 600 år står Grundtvigskirken også stadig. Man kan – også i moderne materialer – bygge for den lange fremtid – det kræver bare gode forberedelser, arkitekter og håndværkere – og god vilje. Hvis det sidste findes, bliver huset også finansielt realisabelt.

Det kan med sikkerhed betale sig – et projekt med det ene mål at sætte et værdigt minde af verdensklasse for en digter – den eneste af virkeligt verdensformat. Trods aldrig så mange nobelpristagere i litteratur har ingen nået så verdensomfattende ry som H. C. Andersen.

Som bekendt skamrider man mindet om ham ved enhver given lejlighed – hvis man lige havde brug for dyrehavsbakke med forlystelser og elektroniske skydetelte. Et minde som Odenses største – ja landets største – æresborger næppe fortjente.

HANS CHRISTIAN var selv på sin helt egen måde både folkelig og kulturelt alsidig. Derfor er netop begrebet et ”multikulturhus” det rette og værdige mindesmærke at sætte ham. Men tiden for en sådan stående hyldest til digterens 200 års dag forlængst forpasset – der skal opstilles visioner – men ikke om indtægter til Pers og Pouls små kæpheste og skrantende virksomheder.

Det skal fattes, hvordan by, havn og omgivelser vil se ud om 50, om 100 og 200 år. Forstås, at når man i år 2000 mener, at Odense Havn ikke mere egner sig til havn, vil udnyttelse og bebyggelse ændre sig voldsomt på endog få år. Den forbliver ikke transportcentrum for hverken kul, korn eller containere. Den er ikke ”havn” mere.

H. C. Andersen multikulturhuset og dens byggeri, de faciliteter, den vil trække med sig, vil gøre havnen attraktiv – for mennesker, vel at mærke. Tungt gods skal ikke mere gennem bycentret som nu. Lad det langsigtede bygningsværk på Odense Havn være den beslutning, som afslutter ringvejen om Odense med bro over Kanalen, trafikken uden om havn og by – endnu et attraktivt plus for hele området.

Lad mennesker bidrage til, hvad et multihus egentlig er for noget. Er det boksekampe eller opera, bordtennis eller fremtidsmuseum – er det H.C. Andersen-teater, og er det eventyr? Det sidste, eventyr, er det vigtigste. Er det eventyr lykkes det. Odense By kan ikke betale det projekt, det kan og skal ikke tages fra sociale ydelser til dem som trænger. For der vil være vilje og interesse fra den ganske jord, hvis bare vi gør det rigtigt.

Der er sammenlignet med Utzons opera, som blev to-tre tre gange så dyr som antaget, fordi ingen i tide fattede Utzons dristige og hidtil ukendte konstruktioner. Men nu står hans underværk. Det er ikke sikkert, at det netop er en Utzon, der tegner H. C. Andersens multikulturhus. Først kræves et omfattende studium af, hvad det skal bruges til – med sigte langt ud i fremtiden. Et nærliggende krav vil blive fleksibilitet, og det er ikke bare en sølle stabel flyttelige stole som i et snævert koncerthus med opera i et forsatsvindue...

Et scenetårn fylder i højden, men faktisk er den blå kornsilo på havnen flot – omend vi glemmer, at den er væk om mindre end 25 år, fordi havnen ikke er egnet mere. Grupper, som har mod at tænke langt, skal finde hinanden – fra frisørlærlinge til filosoffer – fra konstruktører til kunstnere. Og først derefter, det tager et års tid, så udskriver vi den verdensomspændende arkitektkonkurrence. Alene præmierne er syv-otte cifrede beløb – ikke indbefattet forarbejdet ved at formulere de ønsker, som skal opfyldes. Arkitektkonkurrencen tager mindst halvandet år, så først i 2004-2005 vil vi have en forestilling om det 21. århundredes største danske kulturbyggeri.

SÅ BRUGES da tiden op til H. C. Andersens 200 års dag i 2005 til at påbegynde finansieringen. Fordi med en digters arbejde oversat til så mange sprog, som der næsten findes, vil der fra hele verden komme interesserede for at kikke med på den storslåede handlingsplan og tilbud om pengemidler – sponsorater – for at være med i den kulturbydel, som vil leve i århundreder. Hovedkravet er blot, at omverdenen skal kunne se adskillige år i forvejen, hvor den del, som hver enkelt kulturorienteret sponsor bidrager med, kommer til at sidde, ligge eller stå. Som HCA-bibliotek, HCA-teater, HCA-haller, HCA-internationalt børnecenter osv.osv.

Og det ser vi planerne til, når H. C. Andersens 200 års fødselsdag fejres – med grundstensnedlæggelse til hans hus på Odense Havn.

Hans Møller Rasmussen, Kallerupvej 3, 5230 Odense M, er civilingeniør.

HCA-hus på Odense Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce