Af: Kurt Johannesen, Højstens Alle 1, Brøndby

Uddannelse: Lige nu er mange i gang med en skæbnetung søgningsproces til ungdomsuddannelserne, der afsluttes om få dageHovedvalget er enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

I gamle dage var en gymnasial hue det, man både blandt de unge og deres forældre anså for at være den sikre fremtidsinvestering. Sådan som det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked ligger lige i øjeblikket, har det ændret sig. Det er faktisk en del erhvervsuddannelser, som er blevet det sikre, og selv om gymnasiehuen stadigvæk er en god investering, er den et mindre sikkert kort end tidligere.

Den danske arbejdsstyrke af erhvervsuddannede falder ganske kraftigt i de kommende 10-15 år. Mange ældre smede, maskinarbejdere, bygningshåndværkere m.v. går på pension, og efter det mangeårige fald i søgningen til erhvervsuddannelserne får vi ikke så mange ind i den unge ende.

Arbejdsgiverne har selv med de såkaldte fordelsuddannelser identificeret de uddannelser, hvor de forventer mangel, og disse lister er offentliggjort af Undervisningsministeriet. Blandt dem har vi uddannelser som procesoperatør, lastvognsmekaniker, industritekniker, smed, slagter og bager.

Der er grund til, at forældre og unge sammen og nøje overvejer, hvis de potentielle håndværksfaglige kompetencer er til stede, om ikke det er en bedre idé at tage en erhvervsuddannelse, hvor der er mangel, end at gå i gang med en gymnasieuddannelse. Er man i tvivl, er EUX på erhvervsskolerne også et glimrende tilbud.

Vi har brug for - også for at udfylde de nationale uddannelsespolitiske målsætninger - at flere vælger erhvervsuddannelse. Politikerne har i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 fastlagt et mål om, at den procentandel, der i øjeblikket på 18 pct., skal op på 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025. Målsætningen kan synes næsten umulig at opfylde i øjeblikket, men hvis den rette vilje er til stede, både politisk og med de holdninger, som de unge og deres forældre bidrager med, er det muligt at opnå - men der er ikke lang tid.

For eksempel ligger Region Syddanmark lidt over landsgennemsnittet med ca. 20 pct. som går fra grundskolen til erhvervsuddannelserne. Men ca. 75 pct. går til gymnasiet

Der har altid været tradition for, at mange håndværkere går videre. Man har talt om håndværkervejen til den gamle teknikumingeniøruddannelse og nu diplomingeniøruddannelse. Der går også en håndværkervej i de gamle teknikeruddannelser på erhvervsakademierne, som nu hedder teknologuddannelser.

Erfaringen viser, at i økonomiske nedgangsperioder stiger antallet af erhvervsfagligt uddannede, som søger lykken på et højere uddannelsesniveau. Kan man finde nogen bedre løsning på et kortere varigt ledighedsproblem end at videreuddanne sig?

Ubalancen i det danske system er nu så stor, at bekymringen for ikke at få en praktikplads, hvis man vælger en af de mangeltruede uddannelser, ikke er særlig stor. Derfor kan man nu med klar røst sige til de unge og deres forældre: At vælge en erhvervsuddannelse inden for de områder, hvor der er mangel, er nu et mere sikkert kort end at tage en hue. I 2025 kan manglen blive på titusinder på landsplan.

Vi løber her ind i, at over 90 pct. af forældrene til unge, der skal vælge ungdomsuddannelse, ønsker den gymnasiale vej. De forældre, der selv har en videregående baggrund, ser gerne, at de unge fortsætter ad den vej. Men man bør se således på det, at vi har et enestående fleksibelt system, der gør, at man altid kan komme op på videregående niveau. Og hvorfor ikke tage den hurtige vej? I stedet for en længere "opbevaring" på en almen ungdomsuddannelse og en generalistuddannelse på videregående niveau, ja - hvorfor ikke tage den relativt sikre håndværksuddannelse? Mange flere håndværkere får egen virksomhed. Det er jo også en attraktion.

Jeg fik selv lov til at gå på katedralskolen i Viborg på tidspunkt, hvor under 20 pct. af en årgang gik på gymnasiet. Flerdoblingen i de sidste 50 år til op mod 80 pct. har været god, men nu må vi se på balancen i ungdomsuddannelserne, og hvad der er i den enkelte unges og samfundets interesse.