pædAGOG-STREJKE

af hanne fog

pædagog, Svanevej 51, 1., Odense C

Jeg er så heldig at bo i et land, som gennem en meget effektiv organisering er blevet "rigt nok til at købe hele verden". Citat Thor Pedersen (V). Hvilket pt. betyder flere milliarders overskud på vores fælles nationale opsparingskonto.

Denne rigdom skyldes, at stort set hele den arbejdsduelige befolkning yder en kæmpe indsats og mange timer af deres vågne liv på at arbejde. Hvor er det godt, og jeg er sikker på, at hver eneste af mine medborgere, inklusive folketingspolitikere, fortjener den løn, som de nu har fået forhandlet sig frem til.

I forbindelse med pædagogstrejken er der imidlertid kommet grus i samfundsmaskineriet. Når børnene ikke bliver passet, står far og mor med et stort problem. Et faktum, der gør, at mange i frustration risikerer at glemme, hvad det er for en værdsat ydelse, man er vant til at få i sit barns daginstitution.

Forældrene står reelt alene og meget udsat, fordi de fleste arbejdsgivere er forvænte med, at børnepasningsproblemer ikke vedrører dem, ud over de enkelte omsorgsdage, som det gennem sej kamp er lykkedes at få. Man må derfor konkludere, at de fleste har glemt noget meget grundlæggende i Danmarks samfundsøkonomi: Nemlig at så mange kan yde så meget, fordi pædagoger tager så meget ansvar for deres arbejdsområde, at det hører til sjældenhederne, at daginstitutionerne er lukket.

Men det er de nu. Beklageligvis har vi ikke andre muligheder for at demonstrere værdien af vores arbejde, end at lade være med at udføre det. For vi pædagoger vil have en løn, som står i forhold til 31/2 års uddannelse og den specialistviden, som vi står for i arbejdet med "vores" børn.

Vi har, som samfund ikke råd til andet, hvis den fortsatte udvikling af arbejdet skal forestås af kompetent personale.