13 procent af de privatansatte ingeniører er kvinder. Desværre er kvinderne underrepræsenterede, når det gælder lederstillinger, og når man bevæger sig op på direktionsgangen, bliver de sværere og sværere at få øje på. Kun 0,8 procent af ingeniørerne på toplederposter er kvinder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at ingeniørfaget i høj grad er en mandeklub. Derfor er det også ofte mænd, som vælger mænd, når lederstillinger besættes - den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt.

Mændene er bedre til at bevæge sig i de rigtige netværk, hvor kvinderne ikke på samme måde bruger netværk strategisk.

Endelig er kvinderne heller ikke altid til stede, når lederposterne skal besættes - ledere bliver som oftest udpeget i de årgange, hvor kvinderne er på barsel.

Men når det er sagt, må kvinderne også gribe i egen barm. Vi er lige så gode som mændene, men vi er ikke lige så gode til at vise det. Vi forventer at blive spurgt, når et job er ledigt, men har ingen personlig strategi.

Jeg kender det fra min egen karriere. Jeg sad og ventede på at blive opdaget i 14 dage, da der kom en åbning til en lederstilling i virksomheden, men der skete ikke noget. Til sidst gik jeg til ledelsen og sagde, at jeg faktisk var interesseret og egnet. Og så fik jeg stillingen.

Også på andre områder må kvinderne gribe i egen barm. Vi vil gerne have styr på det hele - mand, hus og karriere. Vi skal blive bedre til at give slip og give manden ansvar - og så vel at mærke lade ham gøre tingene på sin måde.

Jeg vil opfordre kvinder til at søge flere lederstillinger generelt - også gennem eksterne opslag.

Kvinderne kan også gøre sig mere synlige i jobbankerne, over for headhuntere og rekrutteringsfirmaer - blandt andet gennem netværk og ved direkte henvendelse til bureauerne.

Det er sjovt at være leder og kunne bestemme. Og når du alligevel skal på arbejde, kan du lige så godt gå efter det sjoveste arbejde.

I IDA arbejder vi på at udligne den positive særbehandling, som mænd modtager, når det gælder lederstillinger.

Et mål er at ligestillingsmålsætninger skrives ind i resultat-/udviklingskontrakter med offentlige virksomheder som for eksempel universiteter.

Et andet mål er, at der kommer flere mentor- og førlederprogrammer, som kan være med til at øge kvindeandelen i bestyrelser og på topposter.

Kvindelige ledere tænker på en anden måde end mænd, og derfor kan flere kvindelige ledere skabe mangfoldighed i virksomhederne.

Samtidig kan kvinderne selv påvirke strukturerne, hvis de når op, hvor beslutningerne tages.

Jo flere kvinder, der når til tops, jo mere kan spillereglerne ændres.

Mia Bacher Olsen, Ravnsborggade 12, København N, er næstformand i Ingeniørforeningen (IDA).