Grænsebommen ned: Vi skal have kontrol over vores eget land
Af: Dan Jørgensen, (S) næstformand folketingsgruppen

Udlændingepolitik: Egentlig er det jo ret vildt at tænke over, at vi i Danmark ikke har kontrol over vores eget land. Vi ved ikke, hvor mange udlændinge, der kommer hertil år efter år - Og vi kan ikke styre det. Det er en trussel mod vores velfærdssamfund. Men samtidigt vil vi jo gerne hjælpe mennesker på flugt. Hvordan løser vi de to store udfordringer?

Det giver vi socialdemokrater nu et bud på, i en stor samlet plan for dansk udlændingepolitik.

Da jeg begyndte i skole i Morud på Fyn i starten af 1980'erne, var antallet af indvandrere i Danmark meget beskedent. Ca. 1 procent af befolkningen havde ikke-vestlig baggrund. Det tal er i dag steget til 8 procent. Det er en enorm forandring af Danmark på ret kort tid.

Heldigvis er der mange af dem, der klarer sig godt. De har et job, taler dansk og er den del af de danske fællesskab. Men desværre er der også alt for mange, der ikke er blevet integrerede. Under halvdelen af ikke-vestlige indvandrede og deres efterkommere er i arbejde.

Det kan ikke blive ved med at gå. Vi har en velfærdsstat og et fællesskab her i landet, der forudsætter at alle deltager og bidrager. Det går ikke. Vi skal have styr på antallet af udlændinge, der kommer til landet og vi skal have integrationen til at fungere bedre for dem, der allerede er her.

Derfor foreslår vi nu et nybrud i dansk politik. Vi vil indføre et loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge, der kan komme til landet om året.

Loftet skal fastsættes af folketinget efter konsultation med kommunerne og skal konkret administreres ved, at vi stopper med at tage imod spontane asylansøgere her i landet. Men i stedet kun tager kvoteflygtninge via FN.

Det vil ydermere også have den positive effekt, at man tager incitamenterne fra de menneskesmuglere, der i dag tjener fedt på at udnytte menneskers nød. Kommer flygtninge til Danmark, vil de blive sendt til et modtagecenter et andet sted i verden - eventuelt Nordafrika, hvor deres sag vil blive behandlet. Der er altså ingen grund til at tage den farefulde færd i en gummibåd over Middelhavet.

Samtidig vil vi hjælpe mere i nærområderne. Bistanden skal fordobles der, hvor pengene kan hjælpe allerflest flygtninge.