Gør nytte: Gør noget unyttigt
Af: Opinionsredaktør Henrik Sejerkilde

opinionsredaktør Henrik Sejerkilde

ed champagneglassene nytårsaften blev vi enige om, at dronningen faktisk leverede en ret helstøbt nytårstale. I år var der hverken skilsmisse eller abdikation på tapetet, så pegefingeren kunne plantes på danskernes ve og vel. Vel egentlig ret modigt af den aldrende majestæt at opfordre til noget, der kunne fortolkes til lediggang. Som altså ikke er roden til alt ondt, som vi ellers gik og troede - eller i det mindste får at vide hele tiden.

Der er simpelthen andet og mere i tilværelsen end arbejdslivets målkort og personlige udviklingssamtaler. Jo, selvfølgelig storsælger psykologiprofessor Svend Brinkmann med sit budskab om væsentlighedene af at gå glip af noget i hverdagen - og står dermed skulder med skulder med majestæten i omsorgen for, at vi engang i mellem slukker for trangen til at kommunikere med alverden på alle platforme - og at alting skal kunne betale sig og føre til et eller andet konkret.

Det vil bekomme os uendeligt godt, hvis vi ikke altid vil det hele hele tiden, var budskabet fra Amalienborg.

Forleden advarede en tidligere chef hos Facebook om, at den verdensomspændende kanal for nyheder, sladder, dagbogsoptegnelser, hoppende kæledyr, gensyn med forlængst glemte skolekammerater - og deciderede ligegyldigheder ville æde os op, hvis ikke vi engang imellem forholdt os til det massive pres, som Facebook - og alle andre sociale medier, for den sags skyld - lægger på os.

For mange mennesker er det første, de gør om morgenen at tjekke deres mobil - og det er det sidste, de gør, inden de slukker lyset mange timer senere. Hvor mobilen - med de uendelige muligheder, den rummer, har fungeret som en forlænget hånd hele tiden.

Den 13. december blev ledningen til den sidste telefonboks herhjemme klippet i Randers. Kan du huske dengang, man stod der og frøs i vinterkulden og rodede rundt efter småpenge til at forlænge opkaldet til kæresten langt borte? Selv om forelskelsen boblede, kunne der være gået en hel dag - eller mere - siden vi sidst havde været i kontakt. Åh, at høre hendes stemme igen.

Verden svimlede. Indtil forbindelsen blev afbrudt - ikke på grund af dårlig dækning, men på grund af mangel på mønt.

Det var dengang. I dag vil det være utænkeligt at være uden for rækkevidde i ret mange minutter ad gangen. Og vi er nok nogle, der har taget os selv i at undre os over et udeblevet svar. Når nu man havde sendt en sms for syv minutter siden..

Det er den slags vaner, der blokerer vores udsyn for at gøre noget unyttigt. Selv om vi i virkeligheden ikke gør ret meget andet end unytttigt, når vi surfer rundt på de sociale medier.

Men at lægge skidtet fra os eller køre derud, hvor der ingen dækning er og bare går rundt og er fundamentalt unyttigt, vil nok virke grænseoverskridende for flere og flere. Måske ligefrem give lidt elektroniske abstinenser.

Dronningen har ret. Og Brinkmann ligeså, selv om de provokerer os. Det skal kunne betale sig. Det har regnedrengene lært os - på den hårde måde. Der er sparet, skåret ind til benet og lean'et i et omfang, så det næsten er grænseoverskridende at skulle krydse den usynlige linje til det unyttige univers.

Men ofte er det også der, passionen ligger gemt. Den selvforglemmende passion.

Vi burde prøve det.