Gådefulde Jelling fortsætter med at have nye historier til eftertiden
Af: Professor, dr.phil., Hørsholm Klaus Ebbesen

I Jelling findes Danmarks berømteste fortidsminde. To store kæmpehøje, en spektakulære runesten og en lille kirke. Monumentet er bygget i flere omgange ved midten af 900-tallet. Bygherren er Harald Blåtand, som var Danmarks konge i årene 958-986. Jelling indtager derfor en central placering i den tidlige danmarkshistorie. Jelling-monumentet er i dag optaget på UNESCO's liste over verdenskulturarven. Men allerede fra den tidlige middelalderen har der været historisk interesse for stedet.

Det begynder med Saxo Grammaticus, som i 1200-tallet - fejlagtigt! - kan fortælle, at Harald Blåtands forældre, Gorm og Thyra ligger begravet i de to store høje ved Jellings lille kirke. De første udgravninger finder sted i 1600- og 1700-tallet, og siden er der med mellemrum blevet gennemført arkæologiske udgravninger på stedet. Undersøgelserne har løst mange spørgsmål om anlægget og dets karakter. Men hver gang er der rejst nye, helt uventede spørgsmål om det gådefulde Jelling-monument. Det gælder også de udgravninger, som er gennemført i vort århundrede.

De nye undersøgelser har helt overraskende vist, at et cirka 110.000 kvadratmeter stort areal omkring monumenterne var indhegnet af et kraftigt palisadehegn. Det svarer til 19 fodboldbaner. Palisaden har form som et parallelogram med en grundvinkel på cirka 66,7 grader. Alle sider er cirka 360 meter lange, og de to er næsten parallelle. Nordhøjens midtpunkt danner centrum i parallelogrammet, som altså er konstrueret symmetrisk omkring denne. Arealet inden for palisaden ligger generelt lidt højere end udenfor. Spor efter palisaden er påvist i store områder på nord- og østsiden, hvorimod den kun mere sporadisk har kunnet påvises mod syd og navnlig mod øst. Der har ikke været nogen voldgrav på ydersiden af palisaden.

Palisaden har bestået af en tæt række lodrette stolper med et tværsnit på 15-35 centimeter; tilsammen mere end 2.000 svære egestolper. Stolperne var gravet indtil 1,2 meter ned i undergrunden, hvilket antyder, at palisaden har været cirka tre meter høj. På begge sider af palisaden stod der med jævne mellemrum lodrette støttestolper, hvor også langsgående bjælker har bundet konstruktionen sammen. Midt på palisadens nordside fandtes en cirka to meter bred indgang. Der har sandsynligvis været flere, større indgange, men disse er ikke påvist. På østsiden gik palisaden et sted gennem et lavere vådområde, kaldet Smededammen. Her var bevaret den nederste del af egestolperne, enkelte endnu med bevaret bark. Det gav mulighed for dendrokronologiske dateringer af den store palisade til år 968.

I indhegningens nordøstlige del og tæt indenfor palisaden undersøgtes sporene efter tre huse af såkaldt »Trelleborg-type«. Det er træbyggede langhuse, cirka 23 meter lange og 7 meter brede midtpå. De er bygget af lodretstillede egeplanker og har buede langvægge og lige ender. Husene er opdelt i tre rum og har haft et saddeltag med afvalmede ender. Den slags huse har fået navn efter vikingeborgen ved Trelleborg, hvor de blev påvist første gang i 1930'erne. Siden er de påvist i meget stort tal både på de karakteristiske ringborge og ikke mindst som hovedbygning i vikingegårdene i hele det danske område, dvs. i Danmark, Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland. Det er simpelt hen vikingetidens typehus, opført i tusindvis som vikingernes stuehuse rundtom på gårdene.

Der er stort set ingen fund fra husene i Jelling, som tilsyneladende kun har været brugt i kort tid. Det samme gælder for hele palisaden. Den er heller aldrig blevet repareret. Hele det storslåede anlæg har øjensynlig kun været i brug i en kortvarig episode. Allerede i 1000-tallet er der mod nord bygget et hus hen over palisadegrøftens fundament. Palisade-indhegningen i Jelling har kun været kendt i en kortere årrække. Vi arkæologerne diskuterer derfor ivrigt, hvorfor Harald Blåtand i 968 lod hele det store Jelling-område indramme af en forsvarlig palisade, der som sådan er den kraftigste i hele landet.

Personligt hæfter jeg mig ved, at det sker samme år, som Harald Blåtand gennemfører en meget omfattende udbygning af fæstningsværkerne ved Dannevirke. Harald Blåtands Dannevirke danner en mægtig siksaklinje fra Hedeby i øst til Hollingsted i vest. Volden består af tre led: Hovedvolden, som er en udbygning af en ældre voldruin. Forbindelsesvolden, som giver forbindelsen til byvolden om Hedeby, og Krumvolden mod vest som flankevold. Den sikrer, at fjenden ikke kan omgå hovedvolden. Dannevirke er ensartet i hele sit forløb. Det består af en cirka tre meter høj og 12 meter bred jordvold. Mod syd sås en stejl skråfront af hedetørv, mod nord fladede volden ud, så man let kunne løbe op og ned. Øverst kronedes volden af et to meter højt brystværn. Det var bygget af træ og skulle beskytte forsvarerne mod fjendtlige pile. Foran hovedvolden sås en fladbundet voldgrav.

Palisaden i Jelling og det store Dannevirke er bygget samtidigt. I en spændt, politiske situation i forholdet til Tyskland har Harald måske ikke alene villet befæste rigsgrænsen, men også ved en kraftig palisade beskytte kongesædet i Jelling, hvis/når det blev nødvendigt at trække hæren tilbage fra Dannevirke. I vikingetiden har Jelling haft lidt samme strategiske beliggenhed som senere Fredericia. Skulle der inden for palisaden i Jelling være plads ikke alene til de sædvanlige funktioner, men også hele hæren og de norske hjælpetropper, er det indrammede areal ingenlunde for stort. Det forklarer også, hvorfor samlingspladsen kun blev brugt i en meget kort periode.

I 974 kommer det nemlig til krig med Tyskland, under ledelse af kejser Otto 2. De tyske tropper rykker frem mod Danmark, men finder til deres store overraskelse Dannevirke udbygget og fuldt bemandet med en forenet dansk-norsk forsvarsstyrke under ledelse af Hakon Jarl. Det kommer til det i vikingetiden berømte slag om Dannevirkes Port. Det lykkes tyskerne at bryde igennem ved porten, hvorefter slaget er vundet for dem. Danskernes taber, men ikke afgørende. Tyskerne opgiver videre fremrykning op gennem Jylland opgives. Og kongesædet i Jelling er reddet.

Klaus Ebbesens bog "Jelling - historien om Gorm den Gamle, Thyre Danebod og Harald Blåtand" udkommer på Gyldendal i dag.