Fyns Kommune. Stort er ingen garanti for godt


Fyns Kommune. Stort er ingen garanti for godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Søren Clemmensen, Kildevangen 67, Ringe - byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune, De Konservative
Billede
Debat. 

Peter Hagmund hævder, at man ved at sammenlægge mange små organisationer kan drive den nye, større organisation mere effektivt. Derved får den større organisation, i det konkrete tilfælde Fyns Kommune, en stærk økonomi, mener han. Tiltalende, besnærende, men langt fra virkeligheden. Politisk virksomhed kan ikke sidestilles med privat virksomhed. Det siger min erfaring mig efter mange års arbejde i begge systemer.

I perioden 1969-1977 var jeg eksportchef i Fyns Mælk, der var særdeles dygtigt ledet af Arne Willy Wessmann. Oprindelig gik et mindre antal fynske andelsmejerier sammen med det formål at mindske de samlede administrative udgifter, samt - ikke mindst - selv at tage sig af afsætning, produktudvikling og indsamling af mælk. Det blev en meget vellykket øvelse, som fortsatte efter 1979, da Fynsk Mælk fusionerede med Mejeriselskabet Danmark.

På det tidspunkt var omkring 20 fynske mejerier samlet i Fynsk Mælk. Og det interessante er, at administrationen slet ikke var vokset tilsvarende. Og vi tog os selv af salget i stedet for at levere til grossister. Vi høstede virkelig stordriftsfordelene.

De jeg gik på pension i 2004, havde jeg været adm. direktør for Lactosan A/S i 26 år og, tør jeg ubeskedent sige, men et flot økonomisk resultat. Jeg havde mange gange sagt, at min ambition var at være chef for et stort overskud og ikke for et stort antal ansatte. Vi forsøgte med held at være effektive på alle områder.

Da vi fik reduceret antallet af kommuner til 98, havde jeg siddet i Ringe Byråd i 20 år, og jeg blev valgt til den nye kommunalbestyrelse i Faaborg-Midtfyn Kommune (hvor ville jeg ønske, at vi kunne enes om et mere mundret navn. Svanninge Kommune kunne være et godt bud).

Efter en pause på otte år, hvor mit tillidshverv som formand for Dansk Golf Union ikke kunne forenes med det politiske arbejde, vendte jeg for et år siden tilbage til kommunalpolitik. Nu har jeg altså 25 års politisk erfaring i rygsækken.

Ved sammenlægningen blev jeg meget overrasket og faktisk vred på borgernes vegne, fordi det endte med, at der skulle spares seks procent på alle områder, bortset fra administration, hvor der slet ikke skulle spares. Altså lagde man tallene fra de fem kommuner sammen for skoler, børnehaver, hjemmepleje m.v. og beskar med seks procent, mens man fuldstændig fredede det administrative niveau.

Jeg argumenterede imod på livet løs, og pointerede, at det ikke blev billigere at drive den enkelte børnehave, skole med videre, fordi vi nu fik mange flere enheder. Det var på administrationen, der var penge at tjene. Det var som at tale til døve, og de nye budgetter uden nogen form for besparelse på administrationen blev vedtaget.

Siden sammenlægningen er antallet af administrative medarbejdere steget støt. Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun skyldes forhold i vores egen kommune, men også i høj grad den strøm af lovgivning, der kommer fra Christiansborg. Antallet af politikker, strategier, planer, kvalitetsstandarder med videre er ganske enkelt utåleligt.

Medarbejdere på alle niveauer bruger alt for megen tid ved computeren og alt for lidt tid med borgerne. Til det seneste kommunalbestyrelsesmøde var der 50 punkter på den åbne dagsorden og hundredvis af sider med bilag. Det skal der altså laves om på, hvis men ønsker, at samfundet fremover skal styres af politikere og ikke af teknokrater.

Når det påstås, at der altid skal spares i kommunerne, må jeg med bedrøvelse meddele, at det ikke er korrekt. De kommunale budgetter bliver større år for år, men der bliver stadig færre kroner til de basale velfærdsydelser. Nye tiltag og en voksende administration sluger mange af midlerne. Der spares på nogle områder og ikke på andre. Men alt i alt bruges der hvert år flere penge end året før.

Så, kære Peter Hagmund - det offentlige agerer ikke som Fynsk Mælk og Lactosan. Og der er efter min mening ikke belæg for at hævde, at centralisering er vejen frem. Tillad mig i den forbindelse blot at nævne Skat, for borgernes gæld til det offentlige er steget voldsomt, siden Skat overtog kommunernes opgaver.

Man kan heller ikke påstå, at Fynbus og Beredskab Fyn har bidraget med bedre opgaveløsning.

Fyns Kommune. Stort er ingen garanti for godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce