Fyns Kommune. Små kommuner er konstant udfordret


Fyns Kommune. Små kommuner er konstant udfordret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Stærke-Eriksen, Filosofgangen 1, 2.th., Odense C
Yilmaz Polat
Debat. 

Hvorfor dog nedlægge Fyns Amt - det er de fynske kommuner, der bør nedlægges.

Sådan skrev en tidligere cheføkonom og nuværende kommunalpolitiker i denne avis forud for den seneste kommunalreform for 13 år siden. Hans pointe var, at de sammenlagte kommuner ville være for små til at løfte de forvaltningsmæssige opgaver, som de nye storkommuner ville få.

Strukturkommissionen anbefalede dengang, at de nye kommuner skulle have mindst 50.000 indbyggere, men på Fyn var det kun tre ud af 10 kommuner, der fik den størrelse. Derfor vil en kommune som Kerteminde med under 25.000 indbyggere konstant være udfordret på økonomien, fordi der ikke er "kunder nok i butikken til at dække omkostningerne".

Trods de økonomiske kendsgerninger er forslag om større kommuner endsige en Fyns Kommune, som Peter Hagmund uforfærdet bringer på bane i lederen 8. januar, altid blevet skudt ned af det lokale folkestyres bannerførere som destruktivt for den nærdemokratiske proces. Tværtimod er den udbredte holdning, at der er blevet for stor afstand mellem borger og beslutningstagere.

Men hvorfor kan man ikke forestille sig en fremtidig styreform, hvor forvaltningen sker centralt og den politiske beslutningsproces i et relevant omfang sker decentralt? En Fyns Kommune kunne fungere som overbygning for de fælleskommunale opgaver på samme måde, som det gamle Fyns Amtsråd var det før den seneste kommunalreform.

Langt de fleste af de daværende 32 fynske kommuner kunne ikke have løst deres opgaver uden Fyns Amt som "paraplyorganisation."

En Fyns Kommune kunne løse de forvaltningsmæssige udfordringer, som de små kommuner kæmper med og ikke altid til borgernes fordel. En fælles skatteprocent ville skabe en fair mobilitet, så det ikke er dyrest at bo i de mindste kommuner med den dårligste service.

Det seneste kommunale Fynskort rettede ikke op på de medfødte skævheder. Alene den omstændighed, at 40 procent af den fynske befolkning bor i Odense Kommune, er en stor udfordring for de øvrige kommuner, og hvordan er den kommunale sammenhængskraft i en kommune som Faaborg-Midtfyn, der geografisk strækker sig fra udkanten af Nyborg til Horneland?

I mellemtiden er Fyn blevet én politikreds, og de fynske kommuner - med undtagelse af Middelfart - har fundet sammen i Beredskab Fyn. Også uden Middelfart med de jyske bindinger har de ni fynske borgmestre i slutningen af 2018 dannet et samarbejdsforum til gavn for de fællesfynske interesser.

De samme borgmestre kunne passende indtræde i et præsidium for Fyns Kommune, indtil man fandt frem til en velfungerende styreform.

Fyns Kommune. Små kommuner er konstant udfordret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce