Frokostpausen er organisationens glidecreme
Af:

Bo Morthorst Rasmussen, socialudvalgsformand i Haderslev kommune og docent, lektor, Ph.d., leder af forskningsprogrammet Socialt arbejde, Socialpæ

OK18: Jeg talte med min gode kollega Hans - der er lektor på Sundhed og Ernæring - om den betalte frokostpause. Det foregik nede i rygeskuret, og han fortalte, hvad han faktisk lavede i sine frokostpauser ud over at ryge og hvilken stor betydning, det har for hans arbejde.

Og jeg fortalte som altid om min forskning. Denne gang om den uformelle kommunikations betydning for det tværfaglige samarbejde. Og i virkeligheden dens betydning i alle organisationer.

Min arbejdshypotese er, at ingen organisationer kan fungere uden den uformelle kommunikation, ligesom at der ikke er nogen ledelse uden et følgeskab.

Lad os tage nogle af resultaterne fra Helles og min seneste forskning i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og deres ledere i folkeskolen.

For det første kan folkeskolen ikke fungere uden den uformelle kommunikation, og den er ofte dybt professionel, hvor de på deres "hotspots" i gangene, i dørene, i forberedelsesrummene og i frokostpausen ved kaffemaskinen har en række samtaler om eleverne, forældrene, undervisningen og naturligvis også noget privat - det har også en stor betydning, men det er altid først det faglige - og ofte opsøger kolleger hinanden, kommer 10 minutter før de skal undervise, har en facebookgruppe eller et intranet, hvor de lige får afklaret vikardækning og andre pressende ting, for lige at få undervisningen og opdragelsen til at fungere. Altså deres kerneopgave og dermed få folkeskolen til at fungere.

De gode team har ofte megen uformel kommunikation og det gælder også de gode ledere, der er tilgængelige med en åben dør, spiser med ved frokosten, når de har tid og deltager i den formelle kommunikation, hvor de f.eks. er med til at få politik, strategi, fagligudvikling, undervisningen og opdragelsen af elever og forældre til at leve i dialogen og dermed i den altafgørende praksis.

Moderniseringsstyrelsen og de mange rationelle regnedrenges forslag er slet ikke så økonomisk effektive, som de forestiller sig, da de ikke medregner virkeligheden.

Hans lyttede det lidt for lange foredrag og sagde: "De ved jo ikke, at det er organisationens glidecreme' og rømmede sig lidt 'ja, det er måske ikke det akademiske rigtige begreb'. Min replik var: 'Nej, men det er så rammende, at jeg stjæler det".

Det betyder jo ikke, at 'organisationers glidecreme' kan stå alene, eller at der ikke er grund til at optimere på den uformelle kommunikation og sammenhængen til den formelle og den mere målrationelle kommunikation og ledelse.

Men det betyder desværre, at 'frokostpausen' er blevet et symbol på, at politikerne, deres topembedsmænd og topledelser ikke har forstået, hvordan organisationer fungerer og dermed er langt fra at kunne bidrage til velfærdsstatens udvikling og kerneopgaver f.eks. den gode skole, den gode hjemmepleje, det gode sygehus osv. Det bliver noget, som de fagprofessionelle selv gør. Så husk organisationers glidecreme, hvis det er jeres intention, at velfærd er noget, vi skaber sammen.