Hvad nu hvis? Det er en yndet sport blandt historikere at stille det spørgsmål. Hvad nu, hvis Hitler var blevet skudt ved attentatet i 1944 - og hvad nu, hvis Danmark havde forsvaret sig den 9. april? Og så videre.

Det er mest en leg. Men det er ikke en leg at spekulere på, hvad der vil ske, hvis et valg eller en folkeafstemning får et uventet resultat.

SPØRGSMÅLET er specielt relevant, når det gælder konsekvenserne af folkeafstemningen i Frankrig om EU's nye forfatningstraktat den 29. maj. Indtil for nylig så det ud til et stort flertal for. Men de seneste meningsmålinger viser noget andet. Et nej truer - og hvad så?

Formelt set er traktaten dermed faldet bort, fordi alle medlemslande skal vedtage den. Men kom der alene et nej fra Holland, der skal til folkeafstemning få dage efter den franske, eller fra Danmark, hvor vi som bekendt skal sætte vort kryds i september, ville den nye EU-bygning næppe synke i grus.

MED FRANKRIG er det noget andet. Frankrig er ikke alene et stort land, men også blandt EU's kernelande - og siger franskmændene nej, står vi med det, der i politikersprog hedder "en ny situation". Især hvis det bliver et klart nej, er det sandsynligt, at Jacques Chirac vil erklære traktaten for død.

Med kun et lille nej kan det derimod tænkes, at han vil træde vande, og at det vil komme til nye forhandlinger om traktatens indhold. Ikke mindst, hvis de følgende afstemninger i de andre lande viser et klart ja.

VINDER DEN franske nej-side afstemningen, bliver hollændernes og danskernes afstemning således af større interesse, end hvis franskmændene siger ja. Og derfor er det rigtigt af først Per Stig Møller og nu forleden af Anders Fogh Rasmussen at erklære, at danskerne selvfølgelig skal stemme uanset udfaldet af den franske og den hollandske afstemning.

DET LADER sig ikke nægte, at folkeafstemninger er i slægt med russisk - eller fransk - roulette. Udfaldet er altid usikkert, særligt fordi vælgerne sjældent udelukkende stemmer om det, de bliver spurgt om. Alle andre motiver spiller ind. I Frankrig for eksempel om man synes, at Chirac er arrogant eller ligefrem en forbryder, der burde stilles for retten. Om Frankrig i almindelighed ikke har noget ud af EU, fordi landet ikke længere kan dominere. Om det meget omtalte servicedekret åbner en ladeport for indvandring fra øst. Om Tyrkiet bør være medlem. Alt sammen har det intet med forfatningen at gøre - men alligevel.

DEN NYE traktat vil være et stort fremskridt. Derfor vil det være beklageligt, hvis den falder på gulvet - skønt det er vigtigt at fastslå, at det ikke betyder EU's død. Man vil selvfølgelig søge at redde de dele af forslaget, der ikke kræver traktatændringer - og så i øvrigt gå videre.

Men organisationen vil fungere dårligere og Europa stå svagere.