GRÅDIGHED: I "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd" viser den tyske sociolog Max Weber, hvorledes den middelalderlige dødssynd "gerrighed" forvandles til en borgerdyd.

Efterhånden som den protestantiske etik udvandedes som grundlag for kapitalophobning, fremstod grådigheden uden nogen formildende omstændighed som antikkens "auri sacra fames" - afskyelige hunger efter guld.

De eksorbitante summer, der udbetales liberalismens stjerner i gager, tantiemer og gyldne håndtryk - bl.a. for at presse slagteriarbejderne ned i løn - (Glem det aldrig arbejdere og intellektuelle, det er sådanne mennesker, der vil regere byen og verden) - taler sit tydelige sprog om den liberale tanke og det liberale menneskes moralske fallit.

På den odenseanske scene illustreres denne fallit af den næsten korporlige kamp om Venstres borgmesterkandidatur. I Fyens Stiftstidende demonstrerede kandidaterne for åbent tæppe deres forvoksede egocentricitet og den mangel på format, der afslører dem som uegnede til at bære lederskabets byrder.

Mens vinderen var optaget af at kundgøre sit held for en undrende omverden, udvandrede taberen opfyldt af ressentiment, og mens de tabende kandidaters buketter forblev urørte, kunne Bent Nielsen, leder af denne forvoksede børnehave, konstatere, at "den fornødne modenhed ikke er til stede endnu."

Kun en kamikazevælger tør overlade byens nøgler til denne notorisk umodne hob.