UDVISNING: Som humanist ser jeg mig nødsaget til at komme med en kommentar til Jens-Christian Jensens læserbrev vedrørende Højesterets udvisningsdomme den 15. marts 2005.

Underligt nok bruger Dansk Folkeparti's tilhængere altid udtrykket humanisme som et skældsord, hvilket efter min mening siger en hel del om partiets tilhængere - at de netop ikke er humane! Og jeg mener netop, at vi humanister er bedrevidende.

Jeg mener i øvrigt, at der er noget, du har misforstået vedrørende den såkaldte humanistiske kritik. Kritikken drejer sig netop ikke om selve straffen. For mit eget vedkommende er jeg helt enig i, at de to fætre bør få den hårdeste straf, der kan gives inden for straffelovens rammer, da det er en modbydelig forbrydelse, de har begået. Men det betyder jo alene, at de skal have så mange år i fængsel, som straffeloven tillader.

Udvisningsdommen efter udlændingelovens regler stiller jeg mig imidlertid uforstående overfor. Du skriver selv, at det er første gang, at to udenlandske personer, der er født i Danmark, bliver udvist for drab efter endt afsoning. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan være en udenlandsk person, hvis man er født i Danmark.

Hvis man som samfund har et ansvar over for sine kriminelle, er det vel snarere Danmark, der har ansvaret for de to unge fætre, som har boet hele deres liv her i landet, og haft deres skolegang i Danmark frem for Tyrkiet, der aldrig har haft de to fætre boende. Tyrkiet kan næppe have et ansvar for deres opførsel, og hvorfor det netop synes som mangel på vilje til at tage ansvar for vores (læs Danmarks) manglende evne til at undgå, at "den sociale underklasse" ofte ender i kriminalitet. Det er en underlig måde at skyde vores problemer til et andet land.

Med hensyn til spørgsmålet om den manglende medfølelse for den italienske Antonio Curras familie, så kan jeg kun svare på egne vegne. Jeg har den største medfølelse for den italienske familie. De har mistet noget, de aldrig får igen, og ja, de kommer til at bære rundt på denne sorg resten af livet. Men tabet bliver næppe mindre af, at to danske drenge (uheldigvis med tyrkisk statsborgerskab) bliver udvist til Tyrkiet.
  • fyens.dk