UDENLANDSK KÆRESTE: I denne globaliseringstid er det vigtigt, at vi viser verden, hvad vi dur til her i Danmark. Vore virksomheder har projekter i gang rundt omkring i verden, hvor vore dygtigste folk sendes ud for at gennemføre eksportopgaver selvstændigt eller i samarbejde med lokale virksomheder. Det er også mennesker med følelser, der kommer ud, som er stolte over at være danske og stolte af deres flag.

Det sker, at man forelsker sig derude,og som en naturlig følge ønsker at starte et liv i fællesskab.

Har man et godt arbejde i Danmark, er det ligeledes naturligt, at man vil bosætte sig her. Derved beholder Danmark også den dygtige arbejdskraft, som er så vigtig for vores eksport.

En forelskelse kan være noget forbigående, men er ønsket om et liv sammen meget stærkt, er det klogt, at man lærer begge landes kulturer at kende.

Den udsendte har som regel fået et indtryk af forholdene i det land hans/hendes udkårne kommer fra og ønsker selvfølgelig at vise Danmark frem, og det gøres ikke på et turistvisum af tre måneders varighed plus et par ekstra måneder. Man skal helst lære lidt sprog og få kontakt med mennesker her til lands for at få et ærligt billede af landet.

Her savner man forståelse og medleven fra det offentlige system, ja, ikke bare det offentlige system, men også af de mennesker, der er ansat der og varetager/omsætter lovgivningen.

Det er for mig uforståeligt, at et land som Danmark, som bryster sig af demokrati, hjælpeorganisationer i alle afskygninger og en levestandard, som er en af verdens højeste, ikke er i stand til at lede mennesker, der håber på en fælles fremtid, igennem denne vanskelige periode. Har de ikke krav på lidt forståelse og medleven - eller i det mindste en anstændig behandling af deres sag?

I stedet møder disse mennesker bestemmelser og forordninger, som ingen kan forstå. Man får indtryk af, at de heller ikke forstås af dem, der varetager bestemmelserne.

Er det virkelig så svært for sagsbehandlere at være menneskelige? At sætte sig ind i andres problemer? Hvad er det, der gør, at man uden at undersøge en sag blankt afviser en ansøgning om ophold, som tilmed er helt uden økonomisk risiko for landet.

Hvad er man bange for? Er der noget at være bange for?

Vis nu lidt forståelse, Danmark!
  • fyens.dk