Formand for nyt nationalt stresspanel: Bedre søvn er en vigtig vej til at knække stresskurven


Formand for nyt nationalt stresspanel: Bedre søvn er en vigtig vej til at knække stresskurven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sociolog, videnskabsformidler Anette Prehn
Billede
Debat. 

Seks ministre er gået sammen om at sætte et nationalt stresspanel i verden. Ambitionen er at knække den stresskurve, der desværre kun går opad i disse år. Jeg har takket ja til at blive formand for panelet, og jeg vil gøre mit for at sikre, at vi - fra når arbejdet påbegyndes i det tidlige efterår - udkommer med konkrete initiativer, der let kan bruges og forhåbentlig gør en god forskel for mange. Vi er så heldige at have fået stillet alle seks ministeriers samlede kompetence, viden og adgang til relevant forskning til rådighed.

Det tværministerielt forankrede stresspanel blev offentliggjort den 28. juni. Vi har endnu til gode at møde hinanden og påbegynde de samtaler, der skal munde ud i konkrete tiltag. Derfor er denne kronik alene min; en invitation jeg har taget imod for at nære den vigtige samfundsdebat om, hvad vi konkret skal styrke, for at den afledte effekt bliver mindre negativ stress. Kronikken ligger i forlængelse af flere års passioneret arbejde med at formidle forskning på måder, der er lette at omsætte, og som kan gavne menneskers mentale sundhed.

I spørgsmålet om, hvad der er essentielt for at knække stresskurven, er der en lang række faktorer i vores samfund, vi skal kigge nærmere på. Men en af de ting, der står meget tydeligt for mig allerede nu, er et basalt biologisk behov, som vi for tiden underprioriteter i vores kultur. Søvn! Vi kan gøre nok så meget for at prøve at løse problemet med negativ stress, men hvis vi fortsætter med at sove alt for lidt, vil øvrige indsatser mangle pondus.

Jeg har i løbet af mit forfatterskab blandt andet beskæftiget mig med søvnens betydning for menneskers trivsel og sociale relationer. Forskning anført af hjerneforsker Maiken Nedergaard beskriver søvn som hjernens opvaskemaskine. Søvn vasker de affaldsstoffer væk, som dannes og ophober sig i hjernen i løbet af vores vågne tid. Hvis du åbner en opvaskemaskine for tidligt, inden programmet har vasket færdigt, vil du være nødt til at spise af snavsede tallerkener resten af dagen. Gentager mønstret sig næste dag og næste dag, sætter snavset sig endnu bedre fast. På samme måde hober snavs sig op i hjernen, når vi afbryder "søvnprogrammet" før tid. Den smarte udrensning sker kun, når vi sover.

Kigger vi på forskning fra USA, hvor man har undersøgt mere end 27.000 teenagere, bliver søvnproblemerne tydelige. Teenagere har ifølge international forskning brug for omkring 9 timer og 15 minutters søvn hver nat for at fungere optimalt. Kun 3 procent får dog dette. Teenageres søvngennemsnit ligger i forskellige undersøgelser på omkring 6½-7 timer; det vil sige to-tre timer for lidt pr. nat. Det gør alting i livet meget vanskeligere, besværliggør sociale relationer og øger det generelle stressniveau.

I Danmark konstaterer Den Nationale Sundhedsprofil, at hele 40,5 procent af kvinderne mellem 16 og 24 ar rapporterer et højt stressniveau. Det skyldes formentlig en kompleks cocktail af en lang række ydre og indre faktorer, men god og rigelig søvn er et fundamentalt vigtigt element i forebyggelsen og i håndteringen.

Teenageundersøgelsen viser, at for hver times mistet times søvn, stiger unges risiko for at føle tristhed og håbløshed med hele 38 procent. Det er skræmmende tal i lyset af, hvor lidt unge rent faktisk sover. Vi ved desuden fra anden forskning, at børn og unge, der sover for lidt:

  • er mindre glade og føler større tristhed og håbløshed,
  • er udfordret på deres impulskontrol og for eksempel mere opfarende,
  • har sværere ved at sætte sig i andres sted,
  • har koncentrationsbesvær og lærer mindre og
  • har større risiko for at udvikle depression og angst.

Forskning viser os med al tydelighed, hvordan et liv i trivsel let går fløjten, når man sover for lidt. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg som formand først og fremmest ser det som min opgave at skabe synergi mellem kompetencerne i panelet, ministerierne og forskningen - og gøre mit til, at vi i panelet når til enighed om konkrete handlingsforslag. Selvom der er mere end to måneder, til panelet påbegynder sit arbejde, spørger mange journalister mig allerede nu om, hvilken type anbefalinger der kunne komme i spil. Jeg forestiller mig, at noget af det, jeg personligt vil bringe med til panelets arbejde vil være ønsket om, at vi laver handlingsanbefalinger af nedenstående karakter, som trods deres enkelthed har en potentiel stor gevinst - både for det enkelte individ, vores sociale fællesskaber og samfundet som et hele.

Nedenstående eksempler relaterer sig til søvn. En lang række andre indsatsområder er i spil i panelets samtaler, ligesom andre handlingsforslag naturligvis kunne være relevante. Her vil de seks ministerier også kunne bidrage ved at få frem i lyset, hvilke evidensbaserede indsatser, der åbenlyst virker; hvilke best practices der kan tåle at blive udbredt på tværs af landet.

1. Vi kan som kultur højne søvnens status. For mange er dét at sove, noget man gør, når/hvis man har tid til det. Vi behøver, jævnfør forskningen, at se på søvn med helt andre, taknemmelige og anerkendende øjne, hvis vi for alvor skal gøre noget ved stresskurven. Et hus skal bygges på et solidt fundament for at kunne stå - også når det stormer.

Min lokale biograf har netop annonceret natbio for de 11 til 15-årige. Arrangementet begynder kl. 22 og slutter kl. 7.30. Uanset hvor "hyggeligt" dette kan lyde, bidrager denne type aktiviteter til en opfattelse af, at søvn er noget, man kan tage let på, og som fint kan trumfes af ønsket om at se film, spille el.lign. Her kan vi træffe mere ansvarlige valg som kultur og i stedet give søvnen høj prioritet og status; gøre det sejt at sove godt og nok.

2. Institutioner og virksomheder kan tænke søvnen ind. I stedet for at ungdomsuddannelser og skoler har digital afleveringsfrist for opgaver ved datoskift (dvs. kl. 24), kan deadline f.eks. sættes til kl. 18 eller 20. Det er et lille skru, som kan gøre en stor forskel for unges søvn, og som er effektueret med succes flere steder. På arbejdspladsen kan vi sætte passende normer for, hvornår man har fred og på ingen måde forventes at læse mails eller lave noget arbejdsrelateret. I Frankrig har de indført retten til koble af. Vi kan overveje noget lignende; på arbejdspladserne og/eller fra politisk hold.

3. Som individer og familier kan vi også træffe mere hensigtsmæssige søvnvalg. God søvn behøver en stille og rolig "indflyvning". Den er ikke bare noget, man bestiller, men afhænger af ens indre tilstand. Og hvis man netop har set noget sindsoprivende eller været engageret følelsesmæssigt i en samtale på sociale medier, har man gearet sin hjerne op, hvor den rettelig ville have haft bedre af at geare ned. Søvn fremmes også af, at vi skridt for skridt bevæger os ned i hjerneaktivitet for til sidst at glide ind i drømmenes land. Blåt lys fra skærme hæmmer hjernens melatoninproduktion og giver en dårligere søvn. Alle skærme kan med fordel overnatte uden for soveværelset - og allerhelst slukkes en time før sengetid. Kan dette ikke lade sig gøre, kan aftendæmpning af skærmlys, eventuelt orangefarvede brilleglas, tages i brug for at skabe et lysklima, der fremmer den gode søvn. Det analoge vækkeur har fået sin renæssance af god grund.

Stressepidemien skyldes et komplekst samspil af faktorer. Der er samfundsmæssige tendenser, strukturelle forhold, kulturelle forhold, normer og samspil i hverdagsfællesskaberne (hvad enten disse er arbejdspladser, skoler, fritidsaktiviteter eller familier). Og ja, så er der også et individuelt aspekt, som spiller sammen med de øvrige men som selvfølgelig ikke kan stå alene. Skriver sociologen.

Vil vi knække stresskurven, gør vi klogt i - på en række, parallelle planer - at lægge ud med at investere i en god og nærende søvn, således at "opvaskemaskinen" kan gøre sit vigtige arbejde, og den enkelte kan styrke restitution, indre ro og overskud til at magte hverdagens mangeartede opgaver og sociale relationer.

Anette Prehn er udpeget som formand for det nationale stresspanel, forfatter til 12 bøger og minibøger om hjernens spilleregler og disses betydning for bl.a. socialt samspil og mental sundhed

Formand for nyt nationalt stresspanel: Bedre søvn er en vigtig vej til at knække stresskurven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce