Forkælede velfærdsdanskere


Forkælede velfærdsdanskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt i elendigheden efter flodbølgemareridtet i Asien er der et enkelt lyspunkt. Mediedagsordenen er nu ikke kun terrorisme, religion og borgerkrig.

Når det praktiske nødhjælpsarbejde er i gang, skelnes der ikke imellem, om ofret eller hjælperen er kristen, muslim, ateist, buddhist eller hindu.

Mindre behageligt at opleve er at lytte til en god del af de hjemvendte danske turister. De er på ingen måde blot en smule taknemmelige over at have overlevet med et lunt hjem, et socialt sikkerhedsnet og fyldte køle-og klædeskabe i behold.

Så heldige, så privilegerede er de overlevende på standene på Ceylon, på Sumatra og i Thailand ikke. Hvad bilder disse forkælede velfærdsdanskere sig egentligt ind? Folk der med åbne øjne og af egen fri vilje rejser om på den anden side af kloden uden et sikkerheds- og ulykkesberedskab svarende til Danmarks, når ulykken rammer Seest, eller stormflod truer digerne langs Vadehavet.

Næ, jammeren og brokkeriet kender ingen grænser, når der ikke straks efter flodbølgen stod et nyt hotelværelse parat og en dansk psykolog med 24-timers praksis placeret i receptionen.

Og så er der dem, der brokker sig over, at de uden at have ofret en bagageforsikring ikke af staten samme dag som katastrofen fik kontanter til at købe nyt tøj for sammen med en flybillet hjem.

En ubehagelig forkælelsesparallel til natsiden af Velfærdsdanmark er tydelig efter Tsunami-katastrofen: Nemlig, at alt for mange opdrages til ikke at tage ansvar for sig selv, men skal hjælpes hele tiden.

Vi overbeskytter vore børn som forældre i stedet for at lære dem at stå på egne ben uden den psykologhjælp, der er mantraet i 2005, når livet prikker lidt til den enkelte dansker. Derfor er de altid så glade i DR efter en katastrofe eller et uheld at kunne juble ud i æteren: "Der er psykologer på vej til stedet"! Psykologerne - vor tids sande helte og heltinder på linje med John Waynes Blå Kavaleri i barndommens westerns. Det Blå Kavaleri, der altid dukkede op i sidste øjeblik, når indianerne havde omringet nybyggernes vognborg. Nu er våbnene blot ikke Colt-pistoler og Winchester-rifler, men en blød sofa i psykologens lyse og venlige konsultationsrum.

På den blødagtige baggrund høres det forkælede, vesteuropæiske menneskes veråb og klage, når Star Tours, My Travels og de andre selskabers illusion om tropeparadiset til lavpris brister og netop viser sig at være en illusion. Efter Tsunamien og efter, at vi som mennesker på ny har måttet erkende, at naturens barske realiteter, kan man ikke psykologisere væk, men må acceptere som rammen for al menneskelig aktivitet - herunder charterrejser.

Og selvfølgelig skal vi blive ved med at rejse. Men med den erkendelse i baghovedet, at enhver rejse rummer risiko for at snuble ned ad trappen til taxaen eller for at få en tagsten i hovedet på vej ind på banegården.

Men var det ikke det, der var det spændende, der fik H.C. Andersen til at sige "At rejse er at leve"?

Morten Weiss-Pedersen, Kåsvænget 11, Middelfart, er handelsskoledirektør og byrådsmedlem (K).

Forkælede velfærdsdanskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce