Politikerne er oprevne. Det grænser til raseri. Tænk, der er opstået en meget stor gruppe af danskere, som tjener en rigtig høj og flot indkomst. Det kan da ikke være rigtigt i Grundtvigs lille Danmark. Hvor få har for meget og mange for lidt. Mennesker som tjener så meget hver måned, at de kan sammenlignes med tilsvarende indkomster i andre lande. Det er lige før det burde forbydes, at tjene så meget.

Det er i de sidste seks år, at indkomsterne er eksploderet. Forud handlede det om at fordele fattigdommen og ledigheden ud på hele befolkningen. Det blev til arbejdstidsforkortelser, efterløn og sænket pensionsalder. Det arbejdende folk skulle tages ud af produktionen.

Nu er temaet helt vendt om. Nu skal der arbejdes mere hver dag, væk med efterløn og senere pensionsalder. De svages velfærd skal sikres gennem en større arbejdsindsats. Fra socialismens fokus på produktion til humanismens omsorg for de svage.

to temaer i valgkampen er værd at kigge nærmere på.

Der er nu så mange med høje indkomster, og stigningerne har været så store, så der er blevet flere fattige i Danmark.

Hovsa, kan det nu passe?Er det ikke underligt, at stigende indkomster kan medføre flere fattige?

Det er det ene omdrejningspunkt i valgkampen. Det andet er SF-formand Villy Søvndals løgne om plejehjem. Endda afslørede han sin uvidenhed om sin mors plejehjems bemanding, hvor der var et stigende - ikke som Villy påstod faldende - antal plejetimer pr. beboer. Uvidenheden kan skyldes, at det stigende antal personaler har kunnet frigøre ham fra at give en hånd med som omsorgsfuld støtte for hans mor. Men det er jo nok vigtigere for Villy Søvndal at være omrejsende demagog med falske budskaber. Jeg vil gerne udnævne Villy Søvndal til valgets plattenslager.

Der er få Søvndal-frie tv-dage. Få dage, hvor vi kan glæde os over, at arbejdsløsheden er rekordlav, at alle i Danmark har fået en bedre mulighed for at udvikle deres liv og ikke mindst, at der er stærkt stigende indkomster. Dette sidste er det smøremiddel, der får alle i arbejde - alle en mulighed for at tjene flere penge til kvalitetsforbedringer etc.

Glæden over fremgangen er ikke det fremherskende i valgkampen. Næh, når flere får en højere indkomst, så bliver der flere fattige??? Lang tænkepause. Kan det være rigtigt? Ja, hvis man laver det regnestykke, hvor de, der tjener mindre end halvdelen af middelindkomsten, er fattige, så vil stigende indtægter i en opkonjunktur skabe større fattigdom. Var den for teknisk?

Jeg vil gerne afsløre, at jeg i fire år ud af seks år i dette årtusinde har været omfattet af fattigdomsbetegnelsen. Jeg havde i fire år bruttoindkomster varierende fra 88.000 kr. til 146.000 kr. I de fire år var jeg med i statistikken med betegnelsen fattig.

Nu brugte jeg min tid til at arbejde for, at ledige kunne få et arbejde - og gjorde det vederlagsfrit med store festivaler i Odense Havn. Jeg ville ikke tjene på, at ledige fik understøttelse.

Man kan sagtens leve som enlig for en bruttoindkomst på under 150.000 kr. Er man to, er indkomsten på kontanthjælp på ca. 200.000 kr. plus evt. boligsikring mv.

Fattigdomsgrænsen for et par er på seks år hævet fra ca. 225.000 kr. årligt til ca. 260.000 kr. årligt i bruttoindkomst.

Sikke en fattigdom vi har i Danmark.

Problemet i enhver valgkamp er, at partier til venstre for midten foreslår, at vælgerne til højre for midten skal beskattes hårdere. Ned-med-nakken-politik. Misundelse i stedet for glæde over, at der er indsats og indkomst til at forbedre samfundet.

Til højre for midten er parolen, at ethvert menneske selv skal gøre en indsats - og gøres der en indsats, er belønningen arbejde med høje indkomster. Alle skal efter evne og indsats tjene til sit eget livs forbrug og pension.

I midten af dansk politik er den kedelige debat, hvilke korrektioner der skal til, for at den buldrende indkomstfremgang kommer alle til gode. De, der er kommet godt i vej, klarer sig selv - de øvrige skal have del i de andres glæder.

Men forudsætningen for fordelingspolitik er, at der er noget at dele af. Derfor burde valget mere dreje sig om, hvordan der kan skabes yderligere vækst i indkomsterne -så er det meget lettere at sikre beskæftigelsen og økonomien for de svagere samfundsborgere.

Men nej, der skal trækkes hænder ud af andre erhverv og ansættes i plejesektoren. Den strategi er o.k., men må så medføre, at der sendes endnu flere arbejdspladser til udlandet - Kina, Indien og Østeuropa.

Fortsat god valgkamp.
  • fyens.dk