Forår med karakter(er)


Forår med karakter(er)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At forårstid er eksamenstid, har generationer erfaret. Der leveres opgaver og opnås karakterer, men hvordan er det egentlig at være den, der uddeler karaktererne? Det fortæller kronikøren om.

Jeg sidder på mit lille computerkontor og retter danske stile, så der også i år kan blive en flok hf'ere og nogle studenter, der kan glæde sig over et diplom med tal på genbrugspapir og med en lille oblat med kursets mere eller mindre kendte navn anført på forsiden.

Foran tastaturet optager min beskedne computerskærm kun en lille smule af udsynet til virkelighedens verden, og bagved ruden ser jeg det japanske kirsebærtræ blomstre frodigt med sart-rosa blomster og glæder mig over, at det som regel holder næsten en uges tid, inden pragten forsvinder.

Sidste år midt i maj var det allerede blomstret af som et kort, strålende liv, der ikke var mere. Men for kort tid siden vendte det tilbage, livet i det japanske kirsebærtræ: Der fløj ivrige humlebier omkring og malkede blomsterne for nektar, og de spæde blomster foldede sig forsigtigt ud og drak selv sollys og varme, så de rigtig kunne byde sig til for de flyvende bejlere, der kyssede de bly blomster efter tur og umættelige forsøgte at bore sig ind i dem alle for at få så meget med af livet som muligt, inden det er væk.

Til venstre i synsfeltet i udkanten af terrassen kan jeg se forsytiaen, der har bredt sig de sidste år. De afpillede blomster-rester lyser svagt gult i solens sidste stråler, mens en fugl (men hvilken ved jeg ikke) svæver som en helikopter under tagudhænget uden for mit vindue. Jeg tror, den ser på mig, mens den kvidrer en kort medlidende hilsen og flyver bort.

På hver side af det japanske kirsebærtræ står en laurbærbusk med fine, grønne blade. Disse buske blev klippet helt ned for et par år siden, da frosten havde fået tag i dem, men deres livslyst har været så stor, at de igen finder det umagen værd at tage del i en ny cyklus.

Ved siden af forsytiaen vokser der lilla syrener og hvide jasminer, der blomstrer efter tur, så der et stykke tid endnu er vekslende farvepragt at glæde sig over, når jeg sidder og arbejder bag skærmen og på skærmen og prøver at bilde mig ind, at jeg nok skal nå det hele: Foråret lokker (og især i de få dage, da det leger sommer) og indbyder til dans og i det hele taget. Og vel er jeg fristet, tro ikke andet. Men jeg bliver siddende lidt endnu, for jeg skal rette stile, og tastaturet må ikke hvile.

Mit arbejde er vigtigt, og det er utilstedeligt at slappe af, for der er nok at tage fat på. Der er nok at rette, og her i formiddag skærpedes min interesse yderligere, og jeg var stolt over at lære noget nyt, som ingen anden vidste: Det er ikke Henrik Ibsen, men Herman Bang, der har skrevet Et Dukkehjem.

Sådan stod der, og sådan var det. Hvilken herlighed og glæde at have et indgående kendskab til en forfatter og et værk, selv om de ikke har noget at gøre med hinanden!

I vore dage er en hf- eller en studentereksamen (og afledninger deraf) det foreløbige mål for mange unge, og det er en god og tryg ramme om et par ungdomsår eller tre, hvor man får smagt på lidt af hvert, så man har et vist fundament for at klare sig videre i den store verden.

Vi, der sidder og retter opgaver af enhver slags og på mange niveauer, og de, der sidder og sveder ved tanken om, at vi skal opdage de ufattelige dumheder, de har lavet, er forudsætningerne for rammen. For uden ramme går det ikke.

Det er godt at kunne opstille klart definerede og overkommelige mål for en uddannelse, så man kan føle tilfredsstillelse ved at klare hurdle efter hurdle og ved vejs ende stå med et stykke papir, der bekræfter, at man "engang" har været i stand til at honorere kravene til en given uddannelse. Men det er selvfølgelig ikke nok. Man kan ikke hvile på laurbærrene. Det er et ubekvemt leje, og man må videre og videre for at se, om dét, man lærte, kan bruges til noget uden for murene, uden for (læ)skærmen.

Det er prisværdigt og ædelt at have akkumuleret store mængder af teoretisk viden, men hvis denne viden ikke omsættes og anvendes til praktiske resultater til gavn for nogen, er det hele ikke meget værd.

Derfor er det ikke afgørende, om denne eller hin, hvis opgave jeg har siddet og rettet, og som midt i juni kan få syn for sagn i form af en karaktér for sit arbejde, får en høj eller en mindre høj karaktér.

Det vigtige er, at vedkommende har lært noget og lært at forholde sig seriøst til dét at lære. Det vigtige er, at han eller hun realistisk prøver at vurdere sig selv og prøver at finde ud af, hvad der ligger naturligt for én, og så målbevidst med masser af selvtillid går ad den vej, der fører til succes.

Med succes mener jeg, at man bliver bekræftet i, at man er god til noget, og at man er interesseret i at blive bedre. At man for så vidt aldrig kunne tænke sig at høre op med at udvikle sine evner og sin nysgerrighed efter at se, hvad der befinder sig for enden af stien eller omkring det skarpe hjørne.

En karaktér (i hvert fald sådan én, der kan udtrykkes med tal!) er ikke noget definitivt - og i hvert fald slet ikke noget, der bør klæbe til hele ens personlighed: Man er lige så lidt 03 som man er 11. Det er den givne opgave eller den givne præstation, der er blevet bedømt til dét eller dét. Ikke mennesket bag opgaven. Dette er vigtigt at gøre sig klart i en eksamenstid.

Ligesom humlebierne i mit japanske kirsebærtræ med stort begær suger nektar fra blomsterne, vil det menneske, der ikke ser sig selv som en fiasko pga. en karaktér udtrykt med et lavt tal, stræbe efter at søge viden og indsigt inden for de områder, der er naturlige for ham/hende. Og vedkommende vil på trods af en mere eller mindre tilfældig karaktér i skolen engang få succes i sin tilværelse, fordi succes har at gøre med, at man tror på sig selv og på sine evner og har gjort sig klart, at et eksamenssystems tyngende domme ingenlunde er inappellable i virkelighedens verden, og at de netop kun siger noget om en uendelig lille del af et menneskes samlede potentiale.

Så derfor kan jeg med sindsro give de karaktérer, der skal gives: En given præstation - en given karaktér. Høj eller lav er for så vidt ligegyldigt, blot karaktéren passer til præstationen. Jeg græder ikke, når jeg giver en lav karaktér, og jeg synes heller ikke, det er synd for den "uheldige" elev, ligesom jeg på den anden side ikke jubler højt og får glædestårer i øjnene, når det modsatte gør sig gældende.

Man skal have respekt for dét arbejde, man udfører, og man skal have respekt for dem, der har udført deres del af arbejdet. Denne respekt kommer for mit vedkommende bedst til udtryk ved, at jeg gør mig så stor umage som muligt med at give den givne præstation den karaktér, der alle omstændigheder taget i betragtning svarer til besvarelsens niveau.

Men igen: Det er den konkrete opgave, jeg har liggende foran mig, der får 03 eller 11. Det er ikke eleven. Det er ikke mennesket bag eleven. Det er udelukkende dét produkt, eleven har lavet i den specifikke situation, der bliver bedømt med en karaktér.

Det gode ved den slags eksamener, jeg beskæftiger mig med, beror på, at det er to uvildige personer, som intet kendskab har til eleven (eller til dennes gode eller dårlige egenskaber), der uafhængigt af hinanden hver retter opgaven, og som siden efter mundtlig forhandling med hinanden nærmere aftaler den endelige karaktér på baggrund af deres notater samt de argumenter, der kommer frem. Det er således ikke elevens egen lærer, der kan "belønne" eller "straffe" en "god" eller en "dårlig" elev efter forgodtbefindende.

Nu er Solen ved at gå ned, og jeg kan endnu skimte søen mellem de store egetræer nede på Næsset. De er allerede grønne i toppen, og om kort tid springer også de ud i foråret og sommeren som årets studenter af enhver afskygning med deres mange karaktérer, som det tog lang tid for os (og dem selv) at skabe, og som er glemt om meget kort tid, når jasminerne blomstrer af, og dagene igen bliver kortere og kortere, mens livet umærkeligt går på hæld, uden at vi rigtig vil vide af det.

Per Lund-Rasmussen, Næsset 23, Skanderborg, er lektor, cand.mag.

Forår med karakter(er)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce