det var en for firkantet holdning, undervisningsminister Ulla Tørnæs gav udtryk for, da hun uden videre skød et skoleforslag fra Århus i sænk. Alt bør nemlig prøves, når det gælder om at gøre de tosprogede elever til velfungerende samfundsborgere - og det er lige det, forslaget handler om.

FORHISTORIEN kort: Århus Kommune har søgt dispensation fra kravet om, at fagundervisningen i folkeskolen skal foregå udelukkende på dansk. Til grund for ansøgningen lægger kommunen en tilsyneladende veldokumenteret undersøgelse fra USA, hvor forskere har påvist endog meget gode resultater ved at lade tosprogede undervise sideløbende i engelsk og det sprog, de er vokset op med hjemme. Altså ikke en decideret modersmålsundervisning, men alene i specialfag. Matematik, for eksempel. Undersøgelsen har strakt sig over 15 år og omfattet 200.000 elever med flere end 70 forskellige modersmål - og det viste sig, at de tosprogede faktisk klarede afgangsprøverne bedre end de amerikanske elever.

Vel har vi herhjemme fastholdt, at der skal undervises på dansk i skolerne. Det skal der også, for dansk er det sprog, eleverne senere i livet skal klare sig på.

Men da man aldrig skal være bleg for at prøve noget nyt, bør regeringen ikke uden videre sige nej til Århus. Det er jo dog kun et forsøg - som kan standses igen - og det er heller ikke hele byens skolevæsen, men nogle få klasser, der i forsøgsperioden skal undervises i bestemte fag på både arabisk og dansk.

MÅSKE, måske ikke, virker forsøget lige så gunstigt i Danmark som i USA. Men foreløbig kan vi trøstesløst konstatere, at det ikke går ret godt med de tosprogede elevers færdigheder. Derfor bør Århus have chancen. Ministeren bør ikke lade muligheden for at søge nye veje gå fra sig. Kunne hun ikke lige overveje dispensationsansøgningen endnu en gang?

MINDRE kantet har regeringen heldigvis stillet sig til et forslag om at give kommunerne lov til at flytte tosprogede elever væk fra den nærmeste skole, hvis den viser sig at rumme for mange af dem.

Det er et forslag, der kan give anledning til overvejelser i ikke mindst Odense, hvor antallet af ikke-dansktalende elever nogle steder er så højt, at undervisningen ikke kan fungere.

Det er nemt at kræve af tosprogede elever, at de skal være perfekte til dansk. Men det bliver de jo kun vanskeligt, hvis der er forsvindende få eller slet ingen danske kammerater i klassen. Et bedre mix var derfor en oplagt udvej.

I det hele taget bør intet, der ser lovende ud, være uforsøgt - og ingen skolefolk bør helme, før de tosprogede børn er på niveau med de danske. Kommunerne bør have lov at gå i gang. Ghettoiseringen lader sig ikke udrydde her og nu, men at styrke de tosprogede børns danske kan simpelthen ikke gå for stærkt.