sagsbehandling

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) har gjort det igen. Hun har med oprejst pande endnu engang sagt noget fuldstændigt usandsynligt vrøvl om årsagssammenhængene bag de kommunale forvaltningers vanskeligheder med at løse deres opgaver på børn- og unge området.

Denne gang handlede det om, at hun ønskede ensartet lovgivning i hele landet og en strømlining af afgørelser i børn- og ungesager.

Hvad lovgivningen angår er der jo kun det at sige, at hun jo selv har indført den og så vel må vide at, ja - loven er ens i hele landet. Men det er ressourcer, muligheder osv. derimod ikke.

Hvad strømliningen angår, så pointerede hun, at hun ville have det sådan, at en sag i Hirtshals, der ligner en sag i København, får samme resultat uanset hvilken kommune, man bor i.

Nu er der jo så bare det, som hendes egen partifælle, Erik Fabrin (formand for KL) tørt bemærkede i samme nyhedsudsendelsen, at det ikke er blindtarme, vi taler om, men mennesker.

Der findes nemlig ingen færdige kasser og resultater, som levende og dynamiske mennesker kan passes fuldstændigt og irreversibelt ned i. Det er derimod altafgørende at se individuelt og helhedsorienteret på hvert barn og hver familie. Men det er der mange barrierer, der står i vejen for, som tingene er skruet sammen i dag.

Der er primært tale om nogle strukturelle og organisatoriske barrierer, som i praksis består af en alt for snæver indsatsvifte, et alt for højt sagstal pr. socialrådgiver, for ufleksible sagsbehandlingsfrister og ikke mindst af en multistrenget forvaltning af familiens problematikker, som tilsammen forhindrer selv den bedste socialrådgiver i at kunne danne sig et helhedssyn i sagen.

Det største problem, jeg ser på børn- og ungeområdet, er den meget snævre indsatsvifte, socialrådgiverne reelt har at sætte ind med. Den snævre indsatsvifte skyldes igen, at kommunerne har alt for få ressourcer til at kunne løse opgaven optimalt.

Der er ganske enkelt ikke råd til at gøre det bare nogenlunde ordentligt. Det er det, der er problemet - og det er jo et problem, der skal på finansloven, for det kan i sagens natur jo ganske enkelt ikke løses ude i de økonomisk knæsatte kommuner.
  • fyens.dk