Absolut ro om folkeskolen bliver der aldrig. Folkeskolen vil altid være en politisk kampzone. Ideologier og værdier er i spil, og da skole og uddannelse er tæt på de fleste danskere, er det et område, hvor muligheden for at fange borgernes opmærksomhed er stor.

Der er altså flere respektable grunde til politikernes iver efter at markere sig med meninger og initiativer. Alligevel skal undervisningsminister Merete Risager (LA) have et velment råd: Slap nu lidt af.

Den nye undervisningsminister er røget i konfrontation med en række interessenter i skoleuniverset: Kommunernes Landsforening (KL), Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, samt landsforeningerne Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

De syv aktører er gået sammen om et åbent brev til Merete Risager. I brevet er der flere opfordringer til ministeren, og det centrale budskab er, at Risager bør klappe hesten og lade den tre år gamle skolereform blive ordentligt implementeret, inden hun søsætter nye eksperimenter.

Baggrunden for henvendelsen er et forsøg, hvor 50 skoler i landet får mulighed for at forkorte de omdiskuterede lange skoledage. I sig selv vil dette trods alt begrænsede forsøg næppe ryste skolereformen, men grundlæggende har brevskriverne en solid pointe.

Som de fleste berørte og interesserede vil huske, blev skolereformen indført under stor ståhej. Trykte og elektroniske medier blev i månedsvis dynget til med anbefalinger og advarsler, alt sammen naturligvis udmærket, fordi intens debat altid kvalificerer en beslutning.

Men om reformen bliver en succes, er alt for tidligt at afgøre. Der må et længere åremål til. Og det siger sig selv, at reformen bliver vanskeligere og måske umulig at evaluere, hvis den ustandselig udvandes af ændringer, når en undervisningsminister får en idé. At en jævn strøm af justeringer forstyrrer og irriterer på den enkelte folkeskole er et andet og vel endnu vigtigere argument for at holde igen.

Merete Risagers begrundelse for forsøget med kortere skoledage er, at hun har lyttet til ønsker fra borgerne. En ministers lytteevne skal man ikke gå i rette med - bortset fra en konstatering af, at Merete Risager åbenbart ikke betragter to af aktørerne bag det kritiske fællesbrev, Skole og Forældre og Danske Skoleelever, som repræsentative.

Det er et mindre problem, at Merete Risager med sit forsøg har lagt sig ud med KL, for den dag vil aldrig komme, hvor KL intet har at brokke sig over i relation til regeringen. Men en forsøgsbremse vil dog give den sidegevinst, at kommunerne, som ikke at forglemme driver folkeskolerne, får fred til at få reformen kørt ind for alvor.

Folkeskolen har været igennem store ændringer, og processen er stadig i gang. Lige nu vil skolefolket, om man så må sige, gerne have ro i klassen. Det bør ministeren også lytte til.

  • Af: