Folkeskolen. Politikernes Pædagogiske Pixibog
Af: Ib Hansen, Konsulent, tidligere børne- og uddannelsesdirektør, Kringsager 18, Kolding

"I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar".

Denne ene linje sammenfatter den helt særlige danske tilgang til folkeskolen, en tilgang der er en væsentlig faktor bag det danske samfunds succes. Hvem har sagt sådan? Er det Grundtvig, Kold, Sabroe, Stauning, Koch, Bomholt, Løgstrup, McCourt, Honneth eller Scharmer? Svaret kan findes i nedenstående forslag til "Politikernes Pædagogiske Pixibog".

En grundlæggende viden om den historiske særlige danske tilgang til opdragelse, pædagogik og folkeskole giver politikernes mulighed for at sikre, at forandringer ikke ødelægger fundamentet. 

De senere års skolepolitik har vist, at der i høj grad er brug for en pædagogisk pixibog til brug for politikere, der ønsker at udvikle folkeskolen. Et træ kan ikke leve alene af kronen. Det må også have rødderne i jorden. Sådan er det også med folkeskolen. Det nytter ikke at have højtflyvende visioner, hvis man samtidig kapper forbindelsen til de rødder, der sørger for, at skolen er fast forankret og sikrer den fornødne næring.

Det ser ud til, at politikerne har brug for i kort form at få en fornemmelse for, hvad der er det særligt danske i pædagogik og folkeskole. Et historisk perspektiv, der giver dem mulighed for at værne om og nænsomt udvikle den særlige danske tilgang, der har haft så stor succes i forhold til at skabe et af verdens bedste samfund med et af verdens bedste uddannelsessystemer.

Hvorfor nu det? Politikerne har i gennem de seneste 25 år med stadig kortere mellemrum lavet ændring på ændring i folkeskolen. Formålet har været at styrke kvaliteten i skolen. Det er i sig selv selvfølgelig et helt legitimt og godt politisk formål. Problemet er bare, at den politiske mission ikke er lykkedes. Politikerne er åbenlyst kommet ud af takt med praksis, og hvad der er det særligt danske i forhold til pædagogik og folkeskole set i sammenhæng med samfundets udvikling. Utakten ses blandt andet af, at mange forældre giver udtryk for utilfredshed med den folkeskole, der er kommet ud af det. Elever og lærere oplever også utakten. De stemmer med fødderne og vandrer i stadig stigende grad til de private skoler. Det er ikke en udvikling der er til gavn for hverken folkeskolen eller de private og frie grundskoler.

I deres iver efter forandringer er politikerne ved at smide den særlig danske tilgang til pædagogik og skole ud med badevandet. Politikerne er inspirerede af internationale organisationers opfattelse af, at skole og undervisning er et værktøj i den globale økonomiske konkurrence landene i mellem. Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.

I flæng kan jeg blot nævne, at internationale undersøgelser viser, at vi er et af verdens lykkeligste folkeslag, er et af verdens rigeste folkeslag, har en af Europas stærkeste økonomier, har et af verdens sikreste og tryggeste samfund, har verdens bedste retssamfund, har stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører. Danske elever ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole. Danske elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Danske elever ligger nummer et i internationale undersøgelser, når det gælder viden om samfundet og ønske om at være aktivt deltagende i demokratiet. Det er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.

Men hvad er det for en særlig dansk tilgang, der har medvirket til disse flotte resultater? Det er det, politikerne har brug for viden om. Derfor har jeg lavet et forslag til "Politikernes Pædagogiske Pixibog". Så kan de holde deres ønsker om forandringer op mod det fundament, der har skabt de fantastisk flotte resultater, vi som land kan glæde os over. En grundlæggende viden om den historiske særlige danske tilgang til opdragelse, pædagogik og folkeskole giver politikernes mulighed for at sikre, at forandringer ikke ødelægger fundamentet.

Det særligt danske kan ikke stå alene, men skal selvfølgelig tilføres tænksomme vitamintilskud udefra. Vitaminer der vitaliserer vores tilgang, men ikke udvisker og overtoner vores særlige måde at gøre tingene på. Her er mit bud på, hvad jeg ville tage med i en sådan pixibog til støtte for politikernes vigtige og udfordrende arbejde.

Politikernes pædagogiske pixibog:

Skolen "må (...) for det første ikke gøre oplysning eller sig selv men livets tarv til sit øjemed" (N.F.S.Grundtvig. 1838)

"Oplysning har jeg næppe så godt greb på, som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på engang" (Kristen Kold. 1866)

"Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse" (Peter Sabroe o. 1910)

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)

"Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Koch. 1945)

"I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar" (Julius Bomholt. 1953)

"Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)

"I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den". (Frank McCourts roman "Angelas aske". 1996)

"...den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede." (Axel Honneth. 2004)

"Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den." (Scharmer. 2006)

En sådan pædagogisk pixibog giver et godt fundament for, at både politikere og borgere kan reflektere over, hvordan vi som samfund fremover løbende kan levendegøre og livliggøre et folkeligt demokrati, der afspejler og afspejles i folkeskolen. I det mindste lever mit forslag til " op til, at notater til overbebyrdede politikere højest bør fylde 1 A4 ark.