Folkekirkens fremtid. Giv præsterne bedre vilkår - det fortjener de


Folkekirkens fremtid. Giv præsterne bedre vilkår - det fortjener de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ingelise Vilsen, Præstegårdsvej 18, Vojens
Billede
Debat. 

I en rum tid har danske medier meldt ud med analyser af folkekirken.

Bl.a. at "sidste mand lukker og og slukker" - og at medlemstallet af folkekirken er stærkt faldende. Den bekymring deler jeg ikke.

Medlemstallet er over 80 pct., de resterende ca. 20 pct.repræsenterer danskere, som er medlem af andre kirkesamfund, og så er der nydanskere (flygtninge og indvandrere) som jo helt naturligt tilhører deres nationale og kulturelle kirkesamfund.

Men jeg tror på, at de fleste danskere på et eller andet tidspunkt har været i forbindelse med den danske folkekirke f.eks. ved dåb, konfirmation, bryllup, begravelse og bisættelse. Det danske folk er trofaste omkring vores værdier.

Men min største bekymring for fremtiden er, at mange små kirkesogne ikke kan få præstestillingerne besat. De unge præster vælger de større byer; det er der, tilbuddene er.

Jeg tror, at flere ting i de små sogne er årsag til præsternes fravalg.

Det første, som præsten bliver mødt med af menighedsrådet, er bopælspligt i en ofte ældre og romantisk præstegård, men som ofte er dårlig vedligeholdt med store varmeudgifter til følge, derefter en boligydelse af en væsentlig størrelse.

Desuden er der i mange sogne ingen kulturelle tilbud; skoler, børnehaver og bibliotek er flyttet til større byer. Desuden er indkøbsmulighederne ikke til stede. Dvs. at præsten skal erhverve et køretøj for at kunne fragte børn eller sig selv for at deltage i kulturelle arrangementer i den store kommune. Og præsten skal ofte også betjene to-tre sogne, så bilen er nødvendig.

Men præstelønningerne har slet ikke fulgt med prisudviklingen, der er simpelthen ikke økonomi til bil, husleje og varme m.m.

Er præsten så heldig at have en ægtefælle med en rimelig indtægt, går det lidt lettere, hvis de ikke har behov for to biler, - men hvad med den enlige præst med skolesøgende børn eller børnehavebørn - præstens økonomi kan ikke rumme disse udgifter. En del af disse ændringer er sket efter kommunalreformen.

Min opfordring til Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og KL er at begynde en drøftelse af ovenstående forhold.

En præst i et sogn er en uvurderlig person. Sognebørn kan samtale med præsten om alt det, der tynger. Disse samtaler er fortrolige, og de bliver ikke journalført.

Præsterne er enestående personligheder med deres kærlighed, realitetssans og empati. Vi bør have stor respekt for dem, de er alle prægtige. Jeg har mødt mange af dem, både præster, provster og biskopper i mine mange år som medlem af et menighedsråd.

Folkekirkens fremtid. Giv præsterne bedre vilkår - det fortjener de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce