REGERINGENS medieforlig er reelt skudt ned efter Dansk Folkepartis klare udmelding om, at det ikke længere står bag forliget.

Det er tilsyneladende støttepartiets frustration over regeringens (læs: kulturministerens) håbløse håndtering af TV2-salget, der nu får Dansk Folkeparti til at slå i bordet og springe fra som forligspartner.

Det er i hvert fald den officielle begrundelse. Men bag hele manøvren anes også en voksende bekymring og utilfredshed med ikke at blive taget med på råd i store politiske sager. Det huer hverken Pia Kjærsgaard eller den ambitiøse Kristian Thulesen Dahl at blive sat uden for indflydelse. Derfor får regeringen nu det gule kort.

BUDSKABET fra Dansk Folkeparti er krystalklart. Hvis der ikke lyttes til partiet, så må regeringen sejle sin egen sø.

Ophævelsen af medieforliget betyder også, at regeringen skal begynde forfra på en lang række andre felter. Udover det strandede salg af TV2 er banen nu helt åben for nye aftaler om støtte til lokalradioer og de truede uge- og fagblade.

Selv støtten til et af VKs politiske slagnumre, den såkaldte højteknologifond, der skal poste milliarder i øget forskning, er bragt i spil. Som fast partner bag de årlige finanslove har Dansk Folkeparti betinget sig, at pengene skal komme fra salg af statslige selskaber som TV2 og DONG, og det har jo lige nu lange udsigter.

MISLYDENE mellem VK og DF blev for alvor hørbare, da Pia Kjærsgaard forlangte ansvaret for TV2-salget flyttet fra kulturministeren til finansministeren.

Stemningen er næppe blevet bedre af, at Anders Fogh Rasmussen ikke en gang har gidet svare på Pia Kjærsgaards henvendelse. I stedet har han haft travlt med at drikke morgenkaffe med en anden kvinde, Helle Thorning-Schmidt, der nærmest har omklamret statsministeren - vel at mærke med hans egen politik.

DENNYE S-leder har i den grad sat sig på den politiske dagsorden - ja til at tale efterløn, ja til at tale skattestop, ja til at tale velfærdsreformer - at hun er godt i færd med at skubbe Pia Kjærsgaard ud af reden.

Og der er ikke skyggen af tvivl om, at der - især i det konservative bagland, men også langt ind i Venstres rækker - er hede ønsker at komme i gang med velfærdsreformer i samarbejde med Socialdemokraterne. Store reformer skal løses af de store i forening, hvilket statsministeren jo også erkendte før valget, da han gav både Lykketoft og sig selv mundkurv på.

BEHØVER vi at fortælle, at både Socialdemokraterne og De radikale har meldt sig som nye forligspartnere på medie-området?

Den udstrakte hånd til et bredere medieforlig burde statsministeren tage imod, i stedet for evindeligt at danse efter Pia Kjærsgaards pibe.

Medieopgør: Med undsigelsen af medieforliget har Dansk Folkeparti sendt regeringen det gule kort.